Det er vist ingen hemmelighed, at jeg har skrevet side op og side ned om, hvordan du kan bruge en læbestift til at lægge en hel makeup (er du gået glip af det, så er det blot at duppe lidt på kinderne, lidt på øjnene, lidt på læberne og så en gang mascara, og du er klar), men nu har Revlons makeupartist Gucci Westman lanceret en ny version. Cremeøjenskygge på læberne. Backstage til J. Mendels show og Rag & Bone (hvor hun i øvrigt er lykkeligt gift med den ene af designerne – de er et af New Yorks hotte og meget smukke celebrity-par) duppede hun Revlon Illuminance Creme Shadow Not Just Nudes på modellernes læber (den fås ikke i Danmark, men du kan sagtens bruge en anden nude cremeøjenskygge) for at skabe det cool, nude look, som også er så eftertragtet lige nu. På øjnene vekslede hun mellem metalliske toner som grå, brun, perlemor og gul, som hun duppede ved tårekanalerne, for at åbne øjet.
Læs også Nude Læber
Foto: Revlon
2 Kommentarer
Karen B.
15. oktober 2011 kl. 11:56Kære Charlotte,
Heldigvis kan den købes på Amazon.co.uk – og den skal straks afprøves:)
Charlotte Torpegaard
17. oktober 2011 kl. 17:34Kære Karen,
Ja, hvad man ikke kan få på Amazon;) Rigtig god fornøjelse.
Mange hilsner, Charlotte