I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Yummy Mummy til fingerspidserne

I Caudalíe-konkurrencen var der virkelig mange nybagte mødre, der bød ind, fordi de godt kunne trænge til en kærlig skønhedshånd midt i babymos, vugger og lange gåture (som i øvrigt giver smuk glød på en dag som i dag). Til alle jer (og I andre må selvfølgelig også gerne klikke jer ind) vil jeg blot huske jer på, at der ligger et ganske gratis kapitel af min seneste skønhedsbog Yummy Mummy og venter på jer lige her. Det handler netop om glød og om den smukke rødmen i kinderne, der går under navnet beauty blush. Og nu vi er ved Yummy Mummy, så har jeg i dag iført mig det engelske neglemærke Butter Londons fine lak af samme navn. Jep, den hedder Yummy Mummy og har den helt perfekte lyse farver, der matcher alle hudtoner. Og så er den 3-Free, som det hedder, når den ikke indeholder formaldehyd, toulen og ftalater. Det skriver jeg også en del om i min Yummy Mummy-bog inklusive hvilke mærker, du roligt kan bruge, hvis du går op i den slags.

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar