I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Yummy Mummy

Berlingske Tidende skrev for nylig, at jeg allerede var aktuel med den nye skønhedsbog. Den er ikke helt klar endnu, men der er allerede rigtig mange, der har skrevet sig op på listen, så de får besked, når den er på trapperne. Det er du selvfølgelig også mere end velkommen til at gøre lige her, hvor der også står mere om bogen, der handler om alt lige fra grønne skønhedsprodukter og infrarød sauna til at være godt lakket. Om wakeup-makeup og blush på rette sted. Om Mozart, maveskind og mellemkødsolier. Om skønheds-te mod morgenkvalme og grøn te mod hudproblemer. Om kakaobønner, kokosvand og chiliplastre. Om Jennifer Lopez’ bagdel, Heidi Klums fordel og Eileen Fords venepumpeøvelser. Om tørbørstning, der giver fastere hud, og hårbørstning, der giver mere hår. Om graviditetsmasker – de gode og den dårlige. Kort sagt, om alt det, du har brug for at vide, når du er gravid og nybagt mor. Psst … Læs den også, hvis du døjer med hårtab eller pigmentforandringer, ser mere træt ud end godt er, vil vide hvordan du får kroppen i form, og i det hele taget interesserer dig for, hvad der er i dine skønhedsprodukter.

Foto: LA Graphic

7 Kommentarer

  • Svar
    Marie Joost
    21. december 2011 kl. 10:08

    Hej Charlotte.
    Det her har ikke rigtig noget med indlægget at gøre men du skrev for længe siden om en shampoo der kunne hjælpe med at få fald fra redken?
    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/hartoerrer-der-kroeller/2009/11/

    Ville bare høre om du husker hvorfor en det var?

    Stadig super dejlig blog!

  • Svar
    Nina
    21. december 2011 kl. 10:44

    Hårbørstning, der giver mere hår?? Åh nu lokker du, sådan noget kan jeg jo ikke stå for. Nu var jeg særdeles godt underholdt og oplyst af din “gamle” bog, så den nye skal da helt sikkert også læses – selvom der ikke er en baby på vej lige forløbig 🙂

    God jul!

  • Svar
    Maria S
    21. december 2011 kl. 17:39

    Tillykke med bogen.

  • Svar
    Birgitte
    21. december 2011 kl. 19:15

    Den glæder jeg mig til at læse! 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. december 2011 kl. 10:43

    Hej Marie,

    Alle kommentarer er velkomne hvor som helst. Serien fra Redken hedder Fresh Curls, og der er både shampoo, conditioner og et stylingprodukt, der alle bidrager til at give fald i håret. Jeg håber, at det virker for dig (og ellers er der jo også det gode, gamle trick med at sno håret i en knold, når det netop er føntørret, lade den sidde et stykke tid og så tage knolden ud. Voila, bølger i håret.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. december 2011 kl. 10:46

    Kære Nina,

    Ja, lidt må man vel gerne lokke!;) Og tak for din kommentar om min første skønhedsbog, det er jeg rigtig glad for at høre. Jeg lover dig, at der er masser at hente i den anden, også selv der ikke er en baby lige på trapperne.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. december 2011 kl. 11:02

    Kære Maria og Birgitte,

    Mange tak for jeres søde kommentarer. Jeg glæder mig også ustyrligt til at få skrevet de sidste ting i bogen.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar