Jeg plejer ikke at lave denne slags indlæg her på skønhedsbloggen, men jeg har gennem en årrække småhjulpet Aidsfondet med forskellige aktiviteter og i dag lancerer de en virkelig fin kampagne, som jeg gerne vil støtte op omkring. Den hedder EN GENERATION UDEN HIV og handler om at give hiv-smittede, gravide kvinder det, som alle mødre ønsker sig: at føde raske børn. Det er jo på sin vis også et af budskaberne i min egen Yummy Mummy-bog – at sikre sunde, dejlige børn via en sund og smuk graviditet. Men mens vi går op i økologi, ernæring og skønhedsprodukter, der er sunde for vores børn, så findes der kvinder i andre lande, der helt grundlæggende ikke har mulighed for at få den medicin, der billigt og effektivt sikrer, at de kan føde deres børn fri af hiv. Så her er Oskar, min sunde, raske dreng (hvad jeg er evigt taknemmelig for) med de fine, røde mor/barn-elefanter fra bObles, der donerer 100 kr. til den vigtige sag, hver gang du køber de prisbelønnede legedyr – som jeg i øvrigt er stor fan af, fordi de styrker børns fantasi, leg og motorik. What’s not to like? Køb dem på Aidsfondet.dk (og download også et gratis kapitel af Yummy Mummy lige her, hvis du ikke allerede har gjort det).
Diverse
Yummy babies
Forrige indlæg
Farven du skal have på neglene dette efterår!
Næste indlæg
Lige nu elsker jeg denne!
2 Kommentarer
lone
16. august 2013 kl. 11:59hvor er den sød og en god sag.. jeg vil købe en til Christels søn..
Charlotte Torpegaard
16. august 2013 kl. 12:05Lone, det skal du gøre. Det er både den store elefant og de små babyelefanter, du får med. Jeg har brugt bObles til Oskar, siden han var et halvt år og det er rigtig godt for motorikken.
Mange hilsner, Charlotte