Vi bliver lidt ved de velgørende baderitualer (jeg elsker bade og bruger enhver anledning til at lægge mig i badekarret, ikke mindst nu, hvor det for mig udgør en mental pause fra en lidt ustabil hverdag). Denne gang er det ikke salt og peber, du skal bade i, men badesalt, blomster-te og krystaller.
Lyder det hokuspokus? Læs lige med her før du afskriver det.
For nu på tirsdag er det nymåne, og sjældent har månens faser og alt, hvad dertil hører, haft så stor symbolsk betydning som nu. Nymåne står for nye begyndelser, nye projekter og nye frø, og det trænger vi om noget til i disse tider. Det vil jeg gerne være med til at sende ud i verden.
Et månebad er i virkeligheden blot et dejligt roligt bad, hvor du tager dig tid til at tænke gode tanker. Du kan lave det selv med en duftlys, en håndfuld Epsom-salt og et par skefulde velduftende teblade fra køkkenet. Eller du kan gå all-in med det særlige månebad, vi har på hylderne hos os – med badesalt, blomster-te, særligt udvalgte energi-krystaller og salvierøgelse – der tilsammen renser og bringer den gode energi tilbage.
Vil du gøre mig selskab?
Så har vi tre månebade tilbage på hylderne til de hurtige (mange af jer har allerede kastet jer ud i det). Vi kan fluks sende afsted mandag og med lidt postheld har du det tirsdag til nymåne, så vi kan sende alle de gode energier ud, vi overhovedet kan lige nu. Eller du kan bestille online og afhente hos os i pavillonen i løbet af mandagen, hvis du bor på Kongens Have-kanter.
Har du ikke badekar, kan du sagtens lave det som fodbad (alle gode energier tæller), men et badekar, hvor du kan synke ned, er at foretrække for ekstra ro og velvære.
Jeg håber det hjælper til at bringe os alle lidt videre.
Ingen Kommentarer