I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Vind! Ypperlig adventsluksus

Jeg har absolut ikke glemt at trække de tre heldige vinder fra sidste søndags adventskonkurrence. De offentliggøres på skønhedsbloggen i morgen, så hold endelig øje. Her får du konkurrencen for 2. søndag i advent, der indeholder et af mine yndlingsprodukter lige nu, nemlig Sisleys Black Rose Mask, som jeg skrev om tidligere på sæsonen. Det finder du lige her. Det er også den maske, som flest af jer har kommenteret på, sendt mig mails om og fået prøver på, og den er altså helt fantastisk. Den har reddet mig adskillige gange, når jeg har fået for lidt søvn (ja, det sker med en baby i huset) og næste dag eller aften har skullet ligne én, der ved noget om skønhed. Og den virker hver gang! Black Rose Mask koster ikke mindre end 810 kr. (men er hver en krone værd), og er det ikke lige med i dit julebudget, så har du chancen for at blive én af de tre heldige vindere i dagens adventskonkurrence. Skriv en kommentar her nedenfor om at finde en maske, der kan passe, senest på torsdag den 8. december 2012. Det kan være alt lige fra havregrynsmasker og din yndlingsansigtsmaske til en grimasse (jeg husker fx personligt en traumatisk oplevelse med en grøn ansigtsmaske, jeg havde glemt, at jeg havde på, da jeg åbnede for en date engang …). 

Foto: Sisley

71 Kommentarer

  • Svar
    Natascha Narvaez
    4. december 2011 kl. 13:28

    Jeg købte engang en ansigtsmaske da jeg var på interrail med min veninde. Vi boede på et hostel og om aftenen skulle vi selvfølgelig prøve masken på. Det var super lækkert med noget wellness på sådan en beskidt interrailtur. Da jeg skulle ud og vaske masken af, var døren til toilettet åbent og jeg åbner selvfølgelig uden at tænke videre over noget. Til min overraskelse, sad der en ældre dame ude på toilettet og da jeg stadig havde masken i ansigtet, skreg vi begge to af chok og jeg løb tilbage ind på værelset. Den historie glemmer jeg aldrig!

  • Svar
    Jane M
    4. december 2011 kl. 13:49

    En af mine ynglings (billige) ansigtsmasker er en peel-off maske fra Matas de stribede. Jeg havde taget den på, og lå så på sofaen til dejlig afstressende musik, og faldt derfor i søvn. Da jeg vågnede kunne jeg ikke bevæge ansigtet, og råbte højt op. Min mor fortalte mig at det bare var min ansigtsmaske, og jeg skyndte mig at vaske den af! Glædelig 2. søndag i advent.

  • Svar
    Bente Hennskov
    4. december 2011 kl. 13:51

    Jeg har prøvet flere slags masker og mærker men har ingen favorit. Måske denne maske kunne få favoritværdighed. Det ville da være dejligt.

  • Svar
    sofie v
    4. december 2011 kl. 13:52

    Jeg kan stadig huske, den yderst pinlige episode som var det i går. Ikke mindst fordi min far og stedmoder ikke lader mig glemme det. Jeg var 18 år og boede stadig hjemme, og som alle andre på den alder var jeg fattig og studerende, og prioriterede ikke dyre ansigtsprodukter men bruge Matas den stribede, som var alt andet luksuriøs. Heldigvis brugte min stedmoder en del penge på lækre ansigtsprodukter, som jeg ofte “lånte” lidt af. Jeg skulle på date med en fyr fra studiet og tænkte, at jeg skulle være rigtig lækker, og derfor ville jeg smide mig i badekarret med min stedmoders lækre, dyre foryngelsesmaske. Og endnu bedre var det, at der stod en maskepensel på hylden ved siden af. Perfekt tænkte jeg, og smurte den dyre maske ud på, hvad der viste sig, at være min fars nye barberkost. Jeg lagde mig i badekarret alt imens masken tørrede på både mig og kosten, og selvom jeg kunne få den af ansigtet (og så aldeles fortryllende ud) kunne jeg nu ikke få den af kosten. Men pyt tænkte jeg, den skulle jo bruges til det samme igen, så min stedmoder ville sikkert ikke opdage det, når hun brugte den til masken næste gang, eller måske bare have glemt, at hun ikke havde vasket den ordentligt af. Jeg listede ud af badeværelset, tog på date, listede ind igen midt om natten, og vågnede med tømmermænd til et morgenbord med et barberkost og to ikke overpositive forældre. Hold da op hvor havde jeg røde ører. I dag er det en af yndlingshistorierne til diverse selskaber, og selv om jeg kan grine af brugstyveriet i dag, er det stadig med blussende kinder. Så hvis jeg vinder denne skønne maske, vil jeg give den til min kære stedmoder, som et plaster på såret – her 10 år efter. Mange hilsner, Sofie

  • Svar
    Julie
    4. december 2011 kl. 14:18

    Den billigste og bedste maske jeg indtil nu har prøvet, består af udelukkende økologisk honning. Den giver fugt, og huden bliver dejlig blød bagefter.

  • Svar
    caroline
    4. december 2011 kl. 14:24

    Min yndlings maske, må være fra Dermalogica, den hedder “Ready, set scrub” og er fra Clean start. Ikke nok med at den indholder en peeling, er der også indbygget en maske i, så man lader den blot sidde i ca. 10 min. som en maske. Den bekæmper bumser og forfiner porer. Så den er et must for mig i nogle perioder. Jeg blev introduceret af en kosmetolog, da jeg var inde i totur kammeret (udrensning) men det var det hele værd. Jeg kan desværre ikke dele den med fx. men min mama, da der ingen urenheder er. Men jeg kan dele den her på bloggen som en kommentar, hvilket jeg håber kan hjælpe dem som har problemer ligesom jeg.

  • Svar
    Ida
    4. december 2011 kl. 14:32

    I mine noget yngre dage var jeg på fly-camping med min familie i Grækenland. Efter en sen aften med de andre unge på campingpladsen, faldt jeg dagen efter i søvn lige midt i middags solen og fik en frygtelig forbrænding i ansigtet. I forsøg på at dulme smerten smurte jeg hele ansigtet ind i græsk youghurt. Det virkede – men jeg fik meget lange blikke fra de andre campingpladsbeboere resten af aftenen. Glædelig 2. søndag i advendt.

  • Svar
    Emma S.
    4. december 2011 kl. 14:35

    Jeg er egentlig ikke den store ekspert inden for ansigtsmasker, så har ikke nogen yndlings. Men jeg kan huske, jeg som 13årig havde et blad, hvor der var forskellige opskrifter på ansigtsmasker, man selv kunne lave. Det var noget med honning og sukker, en anden med havregryn og en tredje med noget agurk… Men det blev aldrig til mere end at jeg prøvede dem én gang hver.

    Krydser fingre! God 2. søndag i advent 🙂

  • Svar
    Mette S.
    4. december 2011 kl. 15:00

    Jeg havde engang lavet en sukker og honning maske. Det var helt vildt godt fordi jeg kunne spise den samtidig. hahah

  • Svar
    Sabina
    4. december 2011 kl. 15:06

    Der er ikke noget bedre og mere hyggeligt end hjemme-spa-aften med the, chokolade, frisk frugt og lækre ansigtsprodukter :)Hvis jeg vinder denne, vil jeg invitere alle mine veninder hjem og prøve den 😉

    En maske, jeg selv laver engang imellem inden jeg skal i byen eller se ekstra godt ud, er én min farmor lærte mig:

    Pisk 1-2 æggehvider helt stive og fordel massen i ansigtet. Lad sidde i 15-30 minutter og skyld derefter af med lunkent vand. Afslut med en god creme. Æggehviderne stivner og opstrammer huden og gør den mere fast. Min farmor brugte den til at udviske fine linjer for en aften 🙂

  • Svar
    Camilla L
    4. december 2011 kl. 15:15

    Personligt ELSKER jeg alt hvad der hører ansigtspleje til og ikke mindst den tid på dagen, som man sætter af til et hvil og lidt forkælelse af sig selv. En maske jeg altid tyr til, når jeg har brug for lidt ekstra fugt, glød og rensning i dybden, er min fantastiske hjemmelavede havregrynsmaske bestående af: lidt havregryn, honning, og A38. (TIP: det giver en ekstra effekt hvis honningen forvarmes i mikroovnen inden den blandes sammen med de andre ingredienser.) Denne fabelagtige multimaske kan rede selv den mest triste vinter-hud lige inden, man skal se smækker lækker ud til en af højtidens mange julefrokoster. Den er klart at anbefale, og så er den oven i købet billig! Glædelig 2. søndag i advent Alle sammen. 🙂

  • Svar
    Christina A
    4. december 2011 kl. 15:26

    Lige for tiden er det Mario Badescus Azulene Calming Mask, jeg bruger oftest. Den er supergod og renser min hud godt samtidig med, at den mindsker rødme. Jeg har aldrig prøvet Black Rose Mask, men den lyder rigtig god!

    God 2. søndag i advent!

  • Svar
    Anette W
    4. december 2011 kl. 15:44

    Jeg har prøvet mange, mange ansigtsmasker i årenes løb, lige siden jeg startede med at bruge min mors Dorothy Grey maske som creme. jeg syntes huden blev blød og lækker af den. Så købte jeg billige masker i portionspakker med jorbærduft. Og siden div. andre mærker uden at finde en favorit. Nu vil jeg gerne have en lækker maske, der kan det hele og jeg synes denne her lyder som om den kan det. Så den vil jeg rigtig gerne vinde.
    Glædig jul til dig, Charlotte og til alle her på det her fantastiske site.

  • Svar
    Bodil
    4. december 2011 kl. 15:46

    Jeg er afhængig af hvid ler maske,som er uudværlig til min fedtede hud, med store porrer. Omgivelserne bliver heller ikke så chokerede når man går rundt med den. Men jeg er naturligvis åben for at prøve miraklet-for hvem har ikke været for træt en fredag?

  • Svar
    F. Madsen
    4. december 2011 kl. 15:55

    Synes jeg har haft mange masker/grimasser, som var upassende. Men den her lyder da til at virke for alle. Så jeg venter og håber

  • Svar
    Ghita
    4. december 2011 kl. 16:17

    Kunne godt bruge at vinde den maske, så mit stramme betræk kan blive til den smukkeste maske: et stort smil!

  • Svar
    Jytte
    4. december 2011 kl. 16:21

    Hvidt ler er fantastisk til at rense huden med. Men jeg leder stadig efter den skønne fugtgiver. Måske kan jeg vinde den

  • Svar
    Helena
    4. december 2011 kl. 16:29

    Historien minder lidt om din med masken og daten. Bortset fra at det var med min hund, Tarzan som ikke kunne forstå hvad der var sket med mig, og blev ved med at gø! Det var også en næsten HELT sort maske <3

  • Svar
    Mitzie
    4. december 2011 kl. 16:31

    Jeg kan godt li´ min hjemmelavede maske med kiwi, en mango og lidt økologisk yoghurt 🙂

  • Svar
    Sab
    4. december 2011 kl. 16:34

    Jeg ikke prøvet særlig mange ansigtsmasker og dem jeg har har jeg ikke haft succes med. Jeg tænker ofte på ansigtsmasken som ekstra dyrt (måske unødvendigt) produkt at købe til den resterende ansigtsrutine, som også let løber op, i hvert fald når man er på SU. Men har da forsøgt mig med ansigtsmasker og måske skyldes det bare jeg aldrig har fundet the one and only love og det endnu er uklart hvad masken vil kunne gøre for mig.

    Men husker ansigtsmasken fra jeg var lille, sådan nogle fuldstændig gummi peel off. Hvor man kunne trække en hel afstøbning af ansigtet af efter den var færdig. På mit badeværelse nu står en enkelt ansigtsmaske og gør nar hver eneste dag over jeg købte den i lidt for dyre domme. Bruger den aldrig, da jeg tror jeg slår ud.

    Vil super gerne prøve sisley – har bare hørt rigtig godt om deres produkter. Men prisen gør for det meste jeg indtil videre må vende ryggen til 🙂

  • Svar
    sonja irene holk rasmusen
    4. december 2011 kl. 16:59

    For 10 år siden var jeg hos lægen med angst( som desværre er vedvarende) Der havde en af de ansatte “Eau de soir” på. Den kunne ikke fås i der hvor jeg bor, men jeg kontaktede firmaet, og TÆNK….jeg fik tilsendt den dejligste lille gavepakke med deres superlækre produkter. Det var virkelig hvad jeg trængte til, og så absolut et lys i mørket. Siden har jeg været “afhængig” af Sisley, der er det absolutte mest lækre der findes

  • Svar
    Laura
    4. december 2011 kl. 17:00

    Jeg købte engang en ansigtsmaske fra matas, som jeg så skulle bruge om aftnen. Jeg tager den på, og den skal sidde på i 30 minutter. Jeg står på badeværelset, helt grøn i hovedet, da det banker på døren. Min lillebror på 7 år, skal på toilettet. Han er i halvt sovende tilstand, så da han ser mig, så skriger han op, og løber væk. Derefter har jeg aldrig brugt ansigtsmaske mens min lillebror sover.
    Rigtig fed konkurrence 🙂 <3

  • Svar
    Lise
    4. december 2011 kl. 17:06

    Jeg har aldrig prøvet en så dyr maske som Sisleys, men er sikker på, den ville passe 😉
    Lige nu skifter jeg mellem Ole Henriksens Firm Action Mask og Blue/Blackberry Enzyme mask, de er de bedste masker, jeg er stødt på indtil videre.

    God advent!

  • Svar
    sara rasmussen
    4. december 2011 kl. 17:22

    Jeg laver min egen maske af yoghurt og havregryn. Den er helt naturlig, samt billig 🙂

  • Svar
    Lotte
    4. december 2011 kl. 17:30

    Jeg har ikke en decideret favoritmaske, men jeg har prøvet Origins Drink Up maske med succes. Sisleys har jeg (endnu) aldrig prøvet, så det ville være skønt at vinde den – det lyder som den ultimative luksus- og vidundermaske 🙂

  • Svar
    sanex
    4. december 2011 kl. 17:41

    Arbejdede engang sammen med en pige,som midt på dagen fik besøg af politiet på arb.pladsen.Hendes kæreste havde lånt hendes bil og var blevet stoppet af politiet og havde lidt svært ved at forklare bilens rette ejerforhold overfor ordensmagten…den viste sig at tilhøre hendes mand!!!!,som kæresten også havde sagt,men den forklaring valgte de altså at undersøge nærmere…..at se hende bekræfte dette og prøve at finde en passende maske….mens betjentene ihærdigt forsøgte at undlade med at grine,var bare fyrsteligt morsomt. Vi taler stadig om det den dag idag…og historien er absolut ikke blevet mindre sjov ,selvom det er mere end 10 år siden det skete

  • Svar
    Maria Jakobsen
    4. december 2011 kl. 17:51

    Jeg elsker ansigtsmasker, da de altid minder mig om noget værdifuldt – at tage tid til sig selv. Mine bedste maske-minder handler om mine ferier med veninder, hvor vi hvert år har som tradition at pleje huden med masker. Så render vi rundt der og ligner spøgelser (i bedste fald) – og voilà – bagefter ligner vi friske smukke piger, der er parat til at indtage verden. Det er så dejligt at gøre sådan noget sammen med veninder, og det får mig til at tænke på, hvor dejligt det er at kunne dele livets (og ens egne!) grimme og smukke sider! Så hyggeligt med veninder – og masker <3

  • Svar
    Kristina
    4. december 2011 kl. 17:53

    Min absolutte rense yndlingsmaske er fra Ren og hedder Multi Mineral Pore Minimizing Mask 🙂 Jeg elsker at stresse af med en ansigtsmaske i hovedet og en god bog – så det er godt jeg bor alene nu, hvor ingen ser spøgelset 😉

  • Svar
    Sophia Wind Pedersen
    4. december 2011 kl. 18:02

    Har afprøvet mange forskellige masker, men har dog endnu ikke fundet en favorit. Måske denne kan blive den nye!? 🙂

  • Svar
    Laura
    4. december 2011 kl. 18:08

    Har aldrig læst eller hørt noget dårligt om den maske, men mit stramme budget holder desværre bare ikke til sådan luksus. – Slet ikke her i december!

    Det ville være den perfekte julegave til mig selv 😉

  • Svar
    Anette
    4. december 2011 kl. 18:17

    Køber fra nu af altid færdiglavede masker. Husker tydeligt dengang jeg havde prøvet flere af Ole Henriksens opskrifter på hjemmelavede masker og tonics – samme aften ! Næste morgen havde jeg udslæt i hele ansigtet ;-).
    Denne fantastiske maske lyder lige som noget for mig, da jeg heller ikke får min søvn om natten med en lille baby… God jul !!

  • Svar
    Carolina
    4. december 2011 kl. 18:48

    Min yndlingsmaske er Korres Wild Rose Mask for Illuminating and Brightening. Korres er en græsk mærke der laver fantastiske, økologiske og billige produkter. Masken giver både fugt og gloss til huden, og det dufter så dejligt at sjælen bliver også glad 🙂

  • Svar
    Betina
    4. december 2011 kl. 19:13

    Den bedste maske jeg har prøvet er fra Dermologica og hedder Multi vitamin maske. Den giver glød, strammer op og frisker hele ens ansigt op, og jeg elsker den.

    Meeeen jeg er da frisk på at prøve Sisleys hvis den nu skulle være bedre… ;0)

  • Svar
    Maria S
    4. december 2011 kl. 19:34

    En honningmaske giver den lækreste, bløde hud. Det er ikke så luksuriøst, men det virker.

  • Svar
    Merete
    4. december 2011 kl. 19:37

    Det er mnge år siden, jeg har prøvet en ansigtsmaske. Husker ikke, hvad det var et mærke. Men den virkede ikke! Jeg har dog også flere gange brugt en gele-brille (direkte fra fryseren) til hjælp på trætte øjenomgivelser. Det virker! Ingen tvivl om, at jeg trænger til en super god ansigtsmaske. Ren fryd hvis jeg skulle være så heldig at vinde Sisleys Black Rose Mask 🙂

  • Svar
    Stinna
    4. december 2011 kl. 19:42

    Jeg har prøvet rigtig mange forskellige masker – lige for tiden bruger jeg Beauty Sleep Mask fra Amazing Space. Kan godt lide når produkterne er naturlige uden tilsætningsstoffer. Så måske denne nye maske kunne blive “the one and only” – hvem ved :o)

  • Svar
    Marie Lassen
    4. december 2011 kl. 19:47

    Jeg synes faktisk ofte, at ansigtmasker skuffer. Fornemmelse er selvfølgelig dejlig luksuriøs, men guld-og-grønne-skove-og-blød-som-en-barnenumse-huden udebliver lidt for tit. Så det kunne da være fantastisk at vinde én, der virker.

  • Svar
    Camilla
    4. december 2011 kl. 19:54

    Det var en kold og blæsende aften. Jeg havde lagt et tykt lag fugtmaske i hele kajen og lagt mig til rette med en god film og en pose ostepops (fordi jeg er klam :)). Godt inde i filmen ringer det på døren og ud af dørspionen kan jeg se at det er to politibetjente. Glemmer alt om min maske og oste-ånde og åbner for de to unge betjente der forsøger at holde masken mens de spørger mig om nogle til mht min overbo. Jeg tolker glad deres store smil som flirten og opdager først bagefter min maske og ostepopsfarvede læber :). Kigger mig ALTID i spejlet fremover før jeg åbner døren…

  • Svar
    jenny clausen
    4. december 2011 kl. 20:23

    jeg kan rigtig godt lide beaute pacifiques fugtmaske… men gad virkelig godt prøve denne:-)min hud ser ofte træt og gusten ud men ville aldrig selv have råd til at købe sådan en dyr maske… krydser fingre!!!!ville blive sindsygt lykkelig!!!

  • Svar
    Stephanie
    4. december 2011 kl. 20:38

    VENINDEAFTEN !!!

    En af de bedste (og sjoveste, og billigste) måder jeg har fundet en god ansigtsmaske, var da jeg og alle veninderne havde hyggeaften. Vi havde hver især vores skønhedsprodukter med, og jeg endte med at falde for min veninde Josephines lækre maske fra REN, der duftede lækkert og fik min hud til at se glat og fin ud.
    Desuden kan et glas rødvin eller to, og et godt grin med pigerne også få en flot glød frem i huden.

    Glædelig 2. søndag i advent !

  • Svar
    Pia
    4. december 2011 kl. 21:17

    Sikke en dejlig konkurrence… Elsker masker!
    Jeg har prøvet mange forskellige masker efterhånden. Skrub, ler, ris, fugt… you name it.
    Min favorit-rutine er først at bruge en mild skrubmaske for at rense huden i bund, fx. Origins Modern Friction. Derefter smører jeg et godt lag fugtmaske i ansigtet, fx. Origins Drink Up – og lader den sidde på huden natten over. Morgenen efter er min hud fantastisk blød og strålende. Det kan varmt anbefales!
    Jeg har endnu aldrig haft råd til at prøve nogle af Sisleys masker, så dette er da absolut en kærkommen mulighed.
    Jeg håber, håber, håber at jeg er heldig at vinde. Krydser fingre.
    Tak for en skøn blog, Charlotte!
    Glædelig 2. advent til Jer alle.

  • Svar
    Christina V
    4. december 2011 kl. 22:06

    Vi har allesammen en masse forskellige masker vi går med. Når vi er sammen med familien opfører vi os på en bestemt måde, og når vi er sammen med venner på en anden.. Sådan kunne man sikkert fortsætte længe. Men når man lige pludselig finder sig selv i en maske der ikke passer til situationen, så er det at det går galt. Når man lige pludselig kommer til at bande foran familien, eller bliver en lille smule voksen-praktisk sammen med vennerne, så kan der opstå underlige situationer. Heldigvis er det aldrig værre end at man kan skynde sig at bytte masken ud, og så passer man med ét lidt bedre ind igen.

  • Svar
    Marie
    4. december 2011 kl. 22:43

    Jeg leder stadig efter masken i mit liv! Har prøvet forskellige både købte, hjemmelavede, testere, extras fra gaveæsker m.m. men uden at have fundet “den”, som jeg ikke fraviger igen. Modtager gerne gode erfaringer og tester fortsat videre…

  • Svar
    Anne Larsen
    4. december 2011 kl. 22:45

    Jeg er sådan er pige, der næsten hver dag bruger en ansigtsmaske, så jeg har da mange yndlings af slagsen bla organic apoteke. Hvis jeg ikke har råd ryger der honning, yoghurt og andet i fjæset på mig. Jeg synes bare, det er vigtig at gøre noget ordenligt for sin hud, da der ikke er noget bedre selvtillidsboost end at være velplejet. Derfor bruger jeg da også de fleste penge på beautyprodukter istedet for sko. Det undrer min kæreste sig ofte over..

  • Svar
    Sofie Elisabeth
    5. december 2011 kl. 01:39

    Er masker nødvendige?

    Jeg har jeg prøvet at bruge en maske til uren hud, der fuldstændig brændte mine øverste hudlag af. Jeg skallede i ansigtet i et måneds tid.

    Da min veninde fortalte hvad hendes nyfødte søn skulle hedde kom der en, smil-alt-hvad-du-kan-uden-at-være-ved-at-dø-af-grin-maske. Hun opdagede mit falske smil, og sagde at jeg hellere skulle tage masken af og sige sandheden. Jeg må give hende ret…….

    Ellers er der klassikeren med at åbne for posten, imens hele krydderen er smurt ind i, hvad der ligner sement der er ved at stivne.

    Nå ja så er der også sove-masken. Genial opfindelse hvis man finder den rigtige størrelse. Da jeg sad i fly til Gran Canaria tog jeg min nye fine sove-maske på. 5½ senere hvor vi er ved at lande, opdager jeg til min store rædsel at jeg har store striber og mærker fra elastikken.

    Men uanset de dårlige oplevelser jeg har haft med masker. Så må jeg indrømme at jeg ikke vil undvære alle former for masker. Det er mystik, forførende og velvære for krop og sind.

    Jeg ville elske at få en ny ansigts maske. Det er en nydelse at bruge, og det er en velvære der varer ved.

    Glædelig jul til alle!

  • Svar
    Marianne
    5. december 2011 kl. 01:41

    Da jeg var helt ung, brugte jeg ofte ansigtsmasker.
    Men nu bliver det stort set aldrig til noget med en baby, babyens storebror og nok at se til, så mon ikke en superlækker en af slagsen kan få mig i gang igen? Jeg trænger i hvert fald til det! 😀

  • Svar
    Helle G
    5. december 2011 kl. 09:00

    Hjemme hos mig er søndag “maske-dag”. Jeg sender mand og børn til svømning, sætter støvsugerrobotten i gang i stueetagen og forsvinder op på 1. salen for at lægge ansigtsmaske (typisk noget fra Ole Henriksen – og i hvert fald micro/mini peel 2 gange pr. md.).

    Jeg ligner som regel stadig “a work in progress”, når familien vender tilbage med vådt hår, men ingen trækker på så meget som et øjebryn (lang tids tilvænning!) … for alt godt kommer som bekendt til den, der venter :o)

  • Svar
    Nina
    5. december 2011 kl. 09:24

    En af mine yndlingsmasker er Multivitamin Power Recovery fra Dermalogica. Jeg har meget sart hud med tendens til urenheder, men denne giver masser af fugt og virker beroligende trods den fedtede konsistens. Jeg plejer at sove med den. En sjov ting ved masken er, at den har en dejlig orange farve. Første gang min kæreste overværede dette natritual, blev han helt skræmt over mit orange, glinsende ansigt. “Har du taget sol?” var hans kommentar. Nu har han vænnet sig til synet.

  • Svar
    Anne HP
    5. december 2011 kl. 10:22

    Åh, masker! Jeg er vild med dem!
    Jeg har netop brugt det sidste af min Origins Clear Improvement maske – en sort kul-maske. Den er lækker, men jeg er fattig og har ikke lige plads i budgettet til at købe en ny.

    Apropos masker husker jeg tydeligt en gang hvor en veninde og jeg havde købt de der masker på breve – smurt på blev de, og så skulle der da tages billeder. For så vidt fint – knap så fint at venindens flotte storebror havde kameraet med på studietur senere. Tal om at være en flov 1.g’er når man ved at alle 3.g’erne har set fjolle billeder med dig kridhvid i hovedet og argurker på øjnene. Nå, godt det er mange år siden!

  • Svar
    eva
    5. december 2011 kl. 11:23

    Riv en halv agurk(det er vigtigt da enzymerne virker bedst således) og pak den ind i gase og brug den som ansigtsmaske i 10 min. Det er enkelt og man får en dejlig gennemfugtet hud.

  • Svar
    M ay a
    5. december 2011 kl. 13:12

    Jeg er vild med Weledas ansigtsmasker, de er så gode for min hud. Men når ikke jeg lige har den ved hånden, holder jeg også stærkt på en blanding af havregryn, mandelolie, honning og yoghurt. Den renser og hør uden fugtig og blød. 🙂

  • Svar
    Thea
    5. december 2011 kl. 14:39

    Leder hele tiden efter en maske der kan slå Origins af pinden… Ku være så rart med noget nyt 😉

  • Svar
    Molly S
    5. december 2011 kl. 14:40

    Jeg har aldrig rigtigt brugt masker. Har faktisk kun prøvet en fra en prøve, som jeg engang fik i Matas. Synes ikke jeg kunne se/mærke nogen effekt, men det kunne jo komme på prøve nu….. 😉

  • Svar
    Astrid Knudsen
    5. december 2011 kl. 14:41

    Åh, den har jeg sådan drømt om at prøve! Selvom jeg er ret glad for Liz Earles Deep Cleansing Mask, så skader forandring og forbedring jo ikke, og Sisley ville der ellers aldrig blive råd til i SU-Budgettet!
    Så jeg krydser fingre!

  • Svar
    SineT
    5. december 2011 kl. 15:07

    Nej en lækker lækker LÆKKER maske man kan vinde.
    Jeg elsker masker, kan ikke leve uden dem, om det så er en hjemmelavet avocado-maske med agurker på øjnene eller om det er min ynglings-maske fra dermalogica (multivitamin power recovery masque).
    Men glemmer aldrig da mig og min bedste veninde var yngre, og man kunne købe nogle billige masker i matas, som lige rækte til 2 personer, den skulle lægge på i 15 min, men vi tænkte jo længere jo bedre, den stivnede på huden og skulle trækkes af som en slags film. Da den havde siddet på i 30 min skulle vi have den af, me av av det gjorde så ondt,og hunden var vildt rød…
    Det var der vi lærte at jo længere jo bedre ikke altid holder.:-)

  • Svar
    Pernille Larsen
    5. december 2011 kl. 15:54

    Min urene hud elsker dybderensende masker, især den jeg har fra Ole Henriksen, som desværre næsten er brugt op. Til gengæld fik jeg et også et tip fra ham om, at skrubbemasker ikke er godt for uren hud, og det tip har virkelig hjulpet mig.

  • Svar
    Natalie
    5. december 2011 kl. 19:06

    Jeg synes, det kan være problematisk at finde en passende grimasse lige i øjeblikket, hvor chefen smider den ene væmmelige sag efter den anden på mit skrivebord… suk! En dejlig ansigtsmaske ville helt klart hjælpe glæden i mit ansigt frem igen ;^)

  • Svar
    marie
    5. december 2011 kl. 19:12

    jeg er alt for dårlig til at bruge ansigtsmasker! for et par år siden brugte jeg ofte dr. Hauschka’s muddermaske, hvor jeg forinden dampede mit ansigt over noget vand med noget rensende i, så god er jeg desværre ikke længere og så meget tid har jeg slet ikke. Men sådan en dejlig fugtgivende ansigtsmaske som den der, lyder til at være vejen frem! 🙂

    fortsat god aften 🙂

  • Svar
    Henriette
    5. december 2011 kl. 20:10

    For mange år siden havde jeg et eller andet sted læst, at man bare skulle smøre ansigtet ind i æggehvide for at få en skøn hud. Det var et lidt a parte oplevelse: æggehviden stivnede totalt, og det var fuldstændig umuligt at lave bare den mindste mimik. Men efterfølgende var huden babyblød.

  • Svar
    En anden Mette
    5. december 2011 kl. 20:20

    Det var svært at finde en “grimaske”, der kunne passe, da scanningen viste tvillinger. Nu hvor pigerne er et halvt år er masken dobbeltlykkelig, men kunne nok trænge til lidt sorte roser hist og her.

  • Svar
    Emma
    5. december 2011 kl. 20:21

    Ligesom Caroline, er jeg også rigtig glad for Clean Starts “Ready, Set, Scrub!” – maske + peeling i én, så smart! Men H&Ms har også været et hit i mine spæde præ-teenage-år (dvs. for ca. 2 år siden). Bliver jeg den heldige vinder, skal min mor have den lækre maske (det kan jo være, at man alligevel må prøve den 😉 ), fordi hun er verdens bedste! 🙂

  • Svar
    joanl
    5. december 2011 kl. 20:26

    jeg kan godt lide guinots masker men denne ser bedre ud!krydser fingrer!

  • Svar
    Helle
    5. december 2011 kl. 21:57

    Masker der kan fjernes igen…måske npget man skulle gøre brug af lidt oftere…så satser på muligheden..;-))

  • Svar
    vivian
    6. december 2011 kl. 14:29

    Sidst jeg havde sparet op (SU) og købt en anbefalet maske, blev jeg slemt skuffet, for den var alt andet end behagelig og gjorde ikke noget godt. Så i stedet har jeg prøvet mig frem med engangsmasker, prøver og en naturlig muddermask jeg fik i julegave af min storesøster til de specielle lejligheder. Ville være rigtig lækkert at vinde lidt forkælelse, for hvem kunne ikke lige bruge en veninde/spa aften, her i vintermørket?

  • Svar
    Louise O
    6. december 2011 kl. 15:45

    Ler fra Urtegården er en billig – og rigtig god måde at lave masker på. Man kan blande leret med rosenvand eller aloe vera juice, alt efter temperament.

  • Svar
    bettina
    7. december 2011 kl. 20:11

    En af mine favoritter er en maske af sukker og citronsaft. Maser ansigtet let med blandingen. Du får den fineste bløde hud – og så er det genial mod pigmentpletter.

  • Svar
    Maria
    8. december 2011 kl. 02:49

    Neeej hvor lyder den maske bare dejlig! 🙂 Jeg har prøvet adskillige masker fra mange forskellige; bl.a. Mario Badescu, Clinique, Dermalogica, tja.. også andre, men har dog ikke fundet MIN maske endnu, som bare giver mig de ekstra timers søvn, som jeg nu ikke har fået 😉
    Krydser alt hvad jeg har! XX Håber at vinde! 🙂

  • Svar
    Mette Lykke
    8. december 2011 kl. 21:03

    Da jeg var teenager og havde temmelig uren hud, brugte jeg en såkaldt gærmaske, som jeg havde læst om i et blad!! Ja, uha, tænker du nok, og det er også helt rigtigt! Opskriften var en halv pakke gær der skulle blandes med lidt vand, og så skulle det smøres i ansigtet og sidde et kvarters tid. Og eftersom gær ikke lugter så godt …. og eftersom gær meget hurtigt tørrer og krakelerer … ja, hvad gør man ikke for sin hud.
    Så det ville være dejligt at blive forkælet med et velduftende skønhedsmaske 🙂

  • Svar
    Sissel
    8. december 2011 kl. 21:08

    Jeg kender en pige på 8 år, der allerede er meget fokuseret på skønhedspleje, fandt jeg ud af, da vi i sidste uge sad og lavede juledekorationer af ler:

    Hun fortalte, at hun for et par år siden havde leget i mudder sammen med en veninde. De så havde fået den indskydelse at smøre ansigtet ind i mudder, for, som hun sagde “det skulle jo være så godt at bruge som ansigtsmaske.”

    Samme forklaring havde hun givet sin mor, som dog havde sagt, at det nok ikke lige var dén slags mudder, der kunne gøre underværker for huden 😉

    Lermasker er i øvrigt gode, og jeg er sikker på, at Kirstine på 8 år finder en (ansigts-)maske, der kan passe, når hun bliver en 7-8 år ældre 🙂

  • Svar
    Bolette
    8. december 2011 kl. 21:21

    Jeg har mange både gode og dårlige minder med ansigtsmasker – især med de hjemmelavede af slagsen. – Fx. er jeg flere gange faldet i søvn med en ansigtsmaske, hvorefter at vågne med puden helt indsmurt i ansigtsmaske.
    Jeg har før lavet en ansigtsmaske af honning og yoghurt natural i princippet 1:1, den virker super godt, hvis du har tør, irriteret eller solskoldet hud. Hvis du har fedtet hud, kan det være en god idé, at blande et par dråber citron saft i ansigtsmasken.

  • Svar
    En maske, der kan passe « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
    15. december 2011 kl. 10:46

    […] lidt maskeinspiration her i vinterkulden, så er det bare at klikke ind under kommentarerne her, hvor du finder anbefalinger af alt lige fra Mario Badescu (det er også Helena Christensens […]

Efterlad en kommentar