Faste læsere vil kende mine hårevents med Hårklinikken, hvor vi fortæller alt om, hvordan du får mere hår (og det er ikke engang lyv!). Flere af jer har løbende efterspurgt, om der ikke kom nye events, og det gør der nu. Onsdag den 29. april klokken 18.30-20.30 gentager vi successen i Hårklinikkens smukke lokaler i Amaliegade. For ja, sandheden er, at over 50% af alle kvinder døjer med hårtab på et eller andet tidspunkt af deres liv, og det gjorde jeg også, da jeg – som de fleste andre gravide – oplevede at tabe en masse hår et par måneder efter, at jeg havde født. Det passede mig svært dårligt, skal jeg ærligt indrømme, også selv om jeg satsede på, at det ville komme igen, så jeg benyttede lejligheden til at kontakte Lars Skjøth, der står bag Hårklinikken og i øvrigt er en af verdens absolut førende på området. Af Lars fik jeg en masse tips og råd til, hvordan jeg kunne få mit hår tilbage i god stand. De fleste af dem var helt enkle lige fra kostråd og vitaminer til at afslutte hvert bad med et koldt gys, der kan sætte gang i cirkulationen i hovedbunden. Andre gav mig noget at tænke over, som fx at visse stylingprodukter kan være dit hårs værste fjende. Dertil valgte jeg at prøve Hårklinikkens naturlige ekstrakter for at se, hvad de kunne, og jeg må sige, at på blot et par måneder blev mit hår både blankt, mere fyldigt og i det hele taget er der kommet mere af det. Endog mere end jeg havde, før jeg blev gravid. Vil du også have mere hår? Så få alle disse tips serveret – OG en personlig, gratis håranalyse – når vi gentager successen med endnu en hårevent (og ja, der er også både forplejning og goodiebags). Læs mere her, hvor du også kan sikre dig billetter<< (der er et begrænset antal pladser, så tøv ikke for længe).
Skønhed
9 Kommentarer
josephine
30. marts 2016 kl. 20:52Hej Charlotte,
Her kommer lige et spørgsmål der ikke handler om ovenstående. Kan læse mig til at du har brugt hårklinikkens hårekstrakt. Er det noget du har fortsat med eller begyndte du at fælde igen efter at du stoppede?
Overvejer at starte er bare bekymret for at jeg bliver “afhængig” resten af mit liv.
tak på forhånd
mvh
Charlotte Torpegaard
30. marts 2016 kl. 22:09Hej Josephine,
Alle spørgsmål er velkomne hvor som helst i kommentarerne;) Bare fyr løs.
Ja, jeg har brugt (og bruger jævnligt) Hårklinikkens ekstrakter. Jeg startede, da jeg fik ammehår efter at have født min søn. Det har jeg skrevet et helt kapitel om i min Yummy Mummy-skønhedsbog – med masser af tips til hårtab generelt, hvis du skulle have lyst til at vide mere.
I den forbindelse ringede jeg til Hårklinikken og gik i gang med ekstrakterne. Jeg bruger dem stadig med jævne mellemrum, fordi jeg godt kan lide det boost, de giver mit (relativt tynde, skandinaviske) hår.
Hvorvidt du skal fortsætte med ekstrakterne, handler meget om, hvilken type hårtab/hårudtynding, du måtte have. Hvis det er genetisk, så skal du principielt fortsætte med ekstrakt, hvis du vil have resultater. Hvis det er stressbetinget eller fx handler om noget medicin eller andet, der kan medføre periodisk hårtab, så kan en periode med ekstrakt være alt nok for dig. Den bedste måde at finde ud af det på, er at bestille en konsultation hos Hårklinikken, hvor de kigger dit hår og din hovedbund grundigt efter i sømmene og fortæller dig præcis, hvad der vil være relevant for dig. Her kan du også få tips om kost, vitaminer osv., der evt. ville kunne hjælpe dig.
Meget af dette vil du også kunne læse om i min skønhedsbog. Du kan evt. låne den på biblioteket.
Giver det mening?
Mange hilsner, Charlotte
Josephine
31. marts 2016 kl. 06:38Tak for svar! Men synes du at du begyndte at fælde igen efter at du stoppede?
Tror lige jeg skal en tur på biblioteket:)
Hvornår holder du foredrag på hårklinikken i Kbh igen?
Mvh
Charlotte Torpegaard
31. marts 2016 kl. 12:20Hej igen Josephine,
Hvis årsagen til, at du fælder, ikke er gået væk (hvis det er genetisk, at du er begyndt at tabe håret, eller hvis du stadig stresser fx), så vil du begynde at fælde igen på et tidspunkt efter du er stoppet med ekstrakten. Men det er ikke sådan, at du fælder løs den dag, du stopper med at bruge det.
Jeg har desværre ikke lige et foredrag med Hårklinikken på bedding i nær fremtid, men hold øje herinde. Vi laver jævnligt noget.
Mange hilsner, Charlotte
Josephine
31. marts 2016 kl. 13:33Tak for svar endnu en gang:-) men du holder så bare dit hår ved at bruge en kombi ekstrakt en gang i mellem? Må jeg spørge hvor ofte du bruger den?
Charlotte Torpegaard
31. marts 2016 kl. 20:14Hej Josephine,
Det er meget individuelt, hvordan og hvor ofte man skal bruge ekstrakten, og ekstrakten blandes også til hver enkelt efter behov. Derfor får du ikke så meget ud af at vide, hvor ofte jeg bruger den, da det kan være helt forskelligt fra dét, du har brug for. Men jeg bruger den løbende som en kur hver anden/tredje måned.
KH Charlotte
Josephine
1. april 2016 kl. 14:47Igen tak for svar! Jeg har bestilt ekstrakt nu. Glæder mig til at prøve den. Hvad er navnet på din skønhedsbog?
Charlotte Torpegaard
1. april 2016 kl. 17:31Rigtig god fornøjelse!;) – den skønhedsbog, hvor jeg har skrevet om hårfældning og hårtab, hedder Yummy Mummy. Den er egentlig målrettet gravide/nybagte mødre, men hvis du kan se bort fra, at der står baby en gang i mellem, så kan alle tips lige så vel bruges af alle andre også. Den har rigtig mange læsere udover målgruppen.
Du kan se mine skønhedsbøger her: http://shop.ilovebeauty.dk/collections/mineboger
Mange hilsner, Charlotte
josephine
1. april 2016 kl. 17:34tak for hjælpen. Den vil jeg straks anskaffe mig:)