I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Vil du også have mere hår?

Du har da et flot hår, var der én, der sødt mailede til mig efter indlægget i forgårs. Og hårtab var da heller ikke noget, jeg beskæftigede mig så voldsomt meget med (hey, der er altid lige en hårolie, der kan redde glansen, og en saltvandsspray, der kan give lidt fylde, ikk’). Det var lige indtil, at jeg – som de fleste andre gravide – oplevede at tabe en masse hår et par måneder efter, at jeg havde født. Det passede mig svært dårligt, skal jeg ærligt indrømme, også selv om jeg satsede på, at det ville komme igen, så jeg benyttede lejligheden til at kontakte Lars Skjøth, der står bag Hårklinikken og i øvrigt er en af verdens absolut førende på området. Af Lars fik jeg en masse tips og råd til, hvordan jeg kunne få mit hår tilbage i god stand (og jeg fandt i øvrigt også ud af, at over 50% af alle kvinder døjer med hårtab på et eller andet tidspunkt i deres liv). De fleste af dem var helt enkle lige fra kostråd og vitaminer til at afslutte hvert bad med et koldt gys, der kan sætte gang i cirkulationen i hovedbunden. Andre gav mig noget at tænke over, som fx at visse stylingprodukter kan være dit hårs værste fjende. Dertil valgte jeg at prøve Hårklinikkens naturlige ekstrakter for at se, hvad de kunne, og jeg må sige, at på blot et par måneder blev mit hår både blankt, mere fyldigt og i det hele taget er der kommet mere af det. Endog mere end jeg havde, før jeg blev gravid (en dejlig bonus!). Vil du også have mere hår? Så få alle disse tips serveret – OG en personlig, gratis håranalyse – når vi gentager successen med endnu et par hårevents hos Hårklinikken. Læs mere her (Århus) og her (København), hvor du også kan sikre dig billetter.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar