I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Backstage

Vil du med backstage i modeugen?

Så er det blot at holde dig til her på skønhedsbloggen, hvor jeg – traditionen tro – følger lige i hælene på makeupartister, hårstylister og manicuredamer hele ugen. Det er ingen hemmelighed, at jeg befinder mig allerbedst backstage, midt i larmen fra hårtørrere, snak fra modeller, råb fra koreografer og koncentration hos makeupartister. Det er i mine øjne her, at du får alle de gode historier, de bedste input og de tætteste indtryk. I denne uge tager jeg rundt med L’Oréal Paris med dygtige Anne Staunsager ved roret. De af jer, der har fulgt med her på skønhedsbloggen i årenes løb, vil allerede kende Anne og hendes gode tips (jeg kan afsløre, at det – blandt meget andet – kommer til at handle om 1970-looks, smuk hud og der kommer også et lyntip til smoky eyes). Men jeg præsenterer hende alligevel lige i næste indlæg. Og krydrer med mine egne modeugefavoritter (designerkager, anyone?). Der kommer naturligvis også en modeugekonkurrence. Don’t miss!

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar