I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Vil du ligne Alexa Chung?

Så kommer her som lovet opskriften på Alexas fine makeuplook, som det ses på engelsk Vogue i denne måned. Vi har lokket Mina Ingerslev, Max Factors danske makeupartist, til at give os de syv steps, der skal til for at skabe samme naturlige look selv (læs også indlægget nedenfor): 1) Start med at lægge et jævnt lag foundation på hele ansigtet. Da vi ikke har den foundation i Danmark, Smooth Effect Ivory, som er brugt på Vogue-forsiden, vil jeg i stedet foreslå at bruge Xperience Foundation, som også er min egen favorit. Den er nærmest usynlig på huden. 2) Læg dernæst Master Touch Concealer Fair under øjet og på øjenlåget for at lysne de mørke områder, så du ser sund og frisk ud. 3) På øjenlågene lægges øjenskygge-pennen Smoky Eye Effect Bronze Haze (se øjenskygge-pennen nedenfor på billedet). Start med den lysebrune nuance på hele øjenområdet. Derefter tones den mørkebrune nuance ud langs globelinjen. Det markerer og fremhæver øjet. 4) Langs vippekanten lægges Glide and Define Eyeliner Black i en tynd linje for at indramme øjet. Læg den både foroven og forneden. 5) Alexa Chung har masser af fokus på vipperne. For at give dem ekstra volumen og længde lægges False Lash Effect Fusion Mascara Black. Prøv at køre børsten frem og tilbage mellem vipperne, inden du stryger den opad som du plejer. På den måde får du styrket vipperne i bunden, så du lettere kan få dem til at bue. 6) På Vogue-coveret har de brugt den blush, der hedder Miracle Touch Creamy Blush Soft Pink. Den har vi ikke i Danmark, så jeg foreslår i stedet Flawless Perfection Blush Classic Pink, som lægges langs kindbenet. Sørg for at lægge den i en lige linje, som tones ud. På den måde fremhæver du dine kindben på samme måde som Alexa Chung. 7) Slut af med at lægge Colour Collections Lipstick Angel Pink på læberne. Den fugter læberne, og farven giver et strejf af sundhed og sødme. Voila!

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar