Som I ved, har vi begrænsede åbningstider i skønhedspavillonen her i januar. Det har vi, fordi pavillonen er meget lille og vi vil så gerne passe bedst muligt på hinanden i disse dage, hvor smittetallene er høje. Det betyder absolut ikke, at I skal gå glip af alt, hvad I har brug for og drømmer om af personlige tips, råd og vejledning.
Vi skruer nemlig op for vores onlinevejledning, både pr. mail, Facetime og telefon. Her kan du i ro og mag hjemmefra eller hvor du befinder dig få akkurat samme personlige service som du får, når du besøger os i skønhedspavillonen. Det gælder både, hvis du gerne vil finde den rette tone i foundation eller blush, hvis du har brug for et tip til vinterhud eller hvis du gerne vil have hele din rutine kigget efter i sømmene. Det kan være, at du længe har villet gøre noget ved huden, der er lidt for tør (det handler ofte om renserutinen), læberne der er lidt for blege og sprukne, foundationfarven der passede bedre i sommer end den gør nu, eller blushen der alligevel ikke får dit til at stråle helt så meget som du gerne ville. Det koster ikke noget og lad os bare sige det som det er, vi er faktisk virkelig gode til at ‘shadematche’ og vejlede online. Spørg blot de rigtig mange, der allerede har benyttet sig af det.
Lyder det som noget, du kunne bruge?
Så send blot en mail til os på hello@ilovebeauty.dk og aftal et tidspunkt, der passer med dig. I morgen mandag sidder Katrine også klar på telefonen fra 09-15, så det er også nu, du skal sende en mail med dit telefonnummer, hvis du foretrækker at blive ringet op.
Vil du bare gerne have hjælp pr. mail uden at være afhængig af opringninger og Facetime, så benyt dig af vores onlinevejledning her. Du udfylder blot vejledningen og så får du mailsvar tilbage.
Easy as Sunday morning.
Vi glæder os til at høre fra jer.
2 Kommentarer
Randi Nordedtgaard
19. juni 2024 kl. 17:18Hej – Jeg Har ofte bestilt varer hos jer blandt andet Kjær Weiss Sin touched creme rouge.
Ved en fejl kom jeg til at bestille den hos Kjær Weiss selv denne gang. Den bestilte jeg den 7. juni og har rykket for den og nu har jeg så været inde og tjekke Trustpilot og kan se at det er noget værre rod med dem. Hvad er jeres erfaring?
På mail skriver de at de har meget travlt og telefon kan man ikke komme igennem til dem på inde på Østerbro.
Er det firma overhovedet eksisterende? Det er jo dansk men alt foregår på engelsk…
Jeg tænker mere på hvordan i alverden I får fat i varerne fra det firma?
Charlotte Torpegaard
19. juni 2024 kl. 19:42Hej Randi
Tak for din hilsen. Kjær Weis ligger ikke i Danmark, men har hovedkontor i New York og London. Ordrer bliver således sendt fra udlandet, og det tager altid langt længere tid. Vi sender fra dag til dag, så det er jo en anden sag.
Vi har også haft lidt svært ved at få varer fra dem på det seneste desværre.
Vi håber du får din ordre snart.
Mange hilsner
I LOVE BEAUTY