I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Vi kommer til Aarhus i næste uge

Jo, vi gør. For real.

Vi har så længe talt om at lave en popup i Aarhus – vi har vist også luftet det for nogle af jer – og nu sker det. Den 6. og 7. juni indtager vi Suite 209 på Hotel Royal som vi forvandler til en ILOVEBEAUTY-popup. For vi ved det jo godt. Hvor fantastisk (let, hurtigt, behageligt) det end er at handle online, så er det jo svært at stikke næsen i dufte og fingre i krukker gennem iPad’en.

Så vi kommer til jer. Og i bedste pariserstil gør vi det selvfølgelig i en hotelsuite.

Vi medbringer et udvalg af vores fineste sager, et hav af skønhedstips og lidt til ganen, og håber at I har lyst til at kigge forbi os til en skønhedssnak. Måske har du drømt om at prøve Vintner’s Daughter, men vil gerne lige være sikker på, at den er noget for dig. Måske har du læst en masse fine anmeldelser af min egen parfume, men vil gerne have lov lige at stikke næsen i den inden du beslutter dig. Måske er du blevet fristet af en af vores bestseller-lip tints men er usikker på farvevalg. Måske har du forelsket dig i historien om en af Diana Vreelands fantastiske dufte, men vil gerne prøve den på håndleddet først. Vi har også et par nyheder med som ikke er kommet online endnu samt et par fine sager som kun er til dette event. Og har du allerede min første skønhedsbog Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke, så har vi det fine rosa jubilæumsomslag med, som du kan få sat på som en lille gave. Tag den blot med.

Du kan selvfølgelig købe de to dage, men du er mindst lige så velkommen, hvis du blot har brug for et råd til din hudpleje, et trick til dit hår eller gode tips til hvordan du kan bruge din Gua Sha.

Uanset hvad er du mere end velkommen. Og du er selvfølgelig velkommen til at tage din veninde/mor/datter/kollega/tante med under armen. Anne og jeg står klar og vi lover at det bliver hyggeligt.

PS: Der er allerede mange af jer, der har skrevet til os, at I glæder jer og tusind tak for det. Det gør vi også. Helt vildt.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...