I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Vi fortsætter glamouren!

For i går aftes (og nat) var jeg til ELLE Style Awards med alt, hvad dertil hører af pomp, pragt og statuetter. Det var i skuespilhuset, og aftenen blev optaget til et tv-program, der bliver vist på TV3 den 26. maj. Blandt prismodtagerne var hårstylist Henrik Haue, som også har afsløret masser af hårtips her på skønhedsbloggen (blandt andet her) og makeupartist Zenia Jæger, som også bliver kaldt The Queen of Edge – find et par af Zenias tips her. Jeg skal rent faktisk til pressemøde hos YSL, som Zenia har kontrakt med, her til morgen klokken 10, men jeg tænker, at Zenia kender alle de gode tricks til at skjule sin fejring af statuetten. Nomineret var også søde og dygtige Olivia Fröhlich, der har fotograferet forsiden til min nye skønhedsbog Yummy Mummy. Og tak til Iben Hjejle, som var min udsøgte borddame til middagen, og til Mads Nørgaard, som jeg havde fornøjelsen af på min anden side. Se i øvrigt mit rescue kit nedenfor, som blev flittigt brugt, inden jeg kastede mig ud i aftenen.

5 Kommentarer

  • Svar
    Anita
    16. maj 2013 kl. 11:44

    Glæder mig til at se showet på søndag! Er det en ny serum fra Ole Henriksen? Måske er jeg bare langsom, men har ikke lagt mærke til den før i hans serie. Gør den en mærkbar forskel? Har selv et stort festarrangement i næste uge, og er på udkig efter de bedste “askepot/instant wonders” produkter, som kan trylle sporene af 2 års søvnmangel væk fra mit ansigt 😉

  • Svar
    Anita
    16. maj 2013 kl. 11:45

    Næste søndag 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    16. maj 2013 kl. 13:43

    Hej Anita,

    Det er en ny øjengelé som netop er kommet på hylderne. Eye Lift hedder den, og den løfter vitterlig – og køler. Jeg har ikke til vane at bruge Ole Henriksens ansigtsprodukter, men denne står nu fast på min hylde. For jeg kan også skrive under på et par års søvnmangel med en 2-årig. Der er i øvrigt masser af tips at hente til netop dét (og hvordan man både skjuler det og snyder sig til mere energi) i min nye skønhedsbog Yummy Mummy. Du kan hente et gratis kapitel her: http://www.yummymummy.nu.

    God fest, Charlotte

  • Svar
    Nina
    17. maj 2013 kl. 10:37

    Det show glæder jeg mig også til at se i tv. Hvad hedder Chanel neglelakken forresten?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. maj 2013 kl. 15:37

    Nina, undskyld sent svar! Den smuttede. Chanel-lakken hedder Cinéma og er nummer 581. En smuk rød.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar