For lige nu optræder den engelske skuespiller og modelfavorit Suki Waterhouse på kampagnen for Burberrys nye rock’n’roll-duft Brit Rhytm, og indrømmet, hun ser fantastisk ud. Vi deler ikke læbestift (som jeg gør med Alicia Vikander nedenfor), men vi deler et andet skønhedsprodukt, nemlig Weledas Skin Food, som du måske allerede kender. Efter sigende bader Suki Waterhouse i cremen, der afhjælper både tørre albuer, trætte fødder, kedelige neglebånd og vinterhud i ubalance. Jeg bruger den mere som et SOS-produkt om vinteren. Følger du mig på Instagram (#ilovebeautydk) har du måske allerede set den afbildet iført strikhue og halstørklæde (en PR-gimmick, men det virkede). Suki Waterhouse er i øvrigt også vild med øjenbrynsgelé (et must til at holde dine øjenbryn i form, mere om det snarest) og med den danske model Freya Beha.
Foto: Burberry Brit Rhytm
Ingen Kommentarer