I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Vi bliver i det orange hjørne

Hvor vild jeg end er med forårets pink læbestifter, så vil jeg også gerne slå et slag for de orange. Orange læbestift kan skræmme nogle, men det er kun lige indtil de hører, at orange rent faktisk kan få dig til at se både yngre og friskere ud. Og skal du lige samle mod, så kan du altid duppe den på læberne til en start, indtil du vover at kaste dig fuldgyldigt ud i det. Hold også resten af makeuppen på et minimum, det klæder absolut den orange bedst. Lige nu finder du masser af fine orange læbestifter på hylderne, lige fra MACs Lipstick Morange og Giorgio Armanis Lipstick in Tangerine til Lancômes nye Lip Lover i Orange Manege. Tjek altid farven mod din hudtone, så du sikrer, at den gør dig friskere at se på, ikke mat. Lyse hudtoner kan med fordel gå efter en orange med en rød undertone, mens mørkere hudtoner roligt kan tage den hele vejen med en såkaldt tangerine. Ligger du midt i mellem, så kig efter en orange med en abrikosfarvet undertone. Jeg glæder mig til at se masser af orange læber derude!

5 Kommentarer

  • Svar
    Christina Hansen
    14. april 2014 kl. 17:41

    Uh, det er så pokkers svært, Charlotte. Altså det med de hudtoner der.
    Til YSL eventen fortalte Signe Eflund mig, at jeg har olivenfarvet hudtone. Jeg anede ikke engang at sådan en eksisterede!! Men så har jeg da ikke været helt ved siden af, når jeg ind imellem synes, jeg har et grønligt skær
    🙁
    Tror du, at orange læber er godt til olivenfarvet? 🙂
    Jeg kunne måske også frygte, at orange får tænderne til at virke gule? Er der ikke nogen farver, der gør det?
    Det lyder ellers fristende og fresh. Jeg tror, jeg vil lave en duppetest, næste gang jeg er i nærheden af Magasin.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. april 2014 kl. 14:25

    Kære Christina,

    Vi er mange, der gerne ville have en smule olivenfarvet tone i vores lyse hud, så vær du ikke ked af det;) Du kan sagtens bruge orange til olivenfarvet hud, men vælg ikke den stærke orange version, men hen i den ferskenfarvede. Og ja, lav endelig en duppetest i Magasin.

    Mht. spørgsmålet om, hvorvidt tænderne bliver gule at se på, så handler det – uanset om du vælger orange, rød eller andre farver på din læbestift – om hvor blåtonet læbestiften er. Vil du optisk gøre dine tænder hvidere, så vælg en blåtonet farve. Men igen det er et råd, der udelukkende handler om tænderne. Du skal selvfølgelig altid først og fremmest vælge en farve, der passer til dig.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Christina Hansen
    15. april 2014 kl. 20:02

    Tusind tak for de gode råd. 🙂 ♥

  • Svar
    Vesna Barbu
    20. april 2014 kl. 10:27

    Lækkre farver 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. april 2014 kl. 07:11

    Kære Vesna,

    Ja, man bliver øjeblikkeligt i godt humør af orange. Det virker;)

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...