I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Diverse

Vi åbner langsomt op

Mange tak for jeres tålmodighed de sidste uger, hvor vi har kørt Online Only. Hvor har vi sendt virkelig mange fine pakker ud, og vi har forsøgt at pakke hver eneste af dem med så stor kærlighed, at det må have skinnet igennem, når I åbnede dem.

Vi har taget dag for dag, udvikling for udvikling, og nu åbner vi så småt pavillonen op i næste uge med en såkaldt slow opening. Vores åbningstider er således alle hverdage fra klokken 12-16, hvor du er mere end velkommen til at komme forbi efter bestilte ordrer eller for at købe dine yndlingsprodukter. Vi står også klar med tips, råd og vejledning (vi er selvfølgelig også på chatten og onlinevejledningen til alle, der måtte foretrække det).

Vi holder fortsat lørdag lukket indtil videre.

Pavillonen er lille, og vi tager alle forholdsregler med rengøring og masser af afspritning ligesom vi kun  tillader én kunde ad gangen indenfor. Heldigvis er det dejligt vejr og Kongens Have i solen er ikke den værste udsigt, hvis der skulle være en smule ventetid. Hvis du foretrækker at vi kommer ud med dine ordrer og produkter til dig, gør vi også gerne det (sådan en slags beauty-drive-in).

Vi har jo været heldige at se en del af jer løbende, når I har afhentet ordrer, men vi glæder os rigtig meget til at møde endnu flere af jer igen.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...