I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Verdens smukkeste kvinde

Verden har mistet et skønhedsikon. Elizabeth Taylor, der døde i går, 79 år gammel, er mere end én gang blevet kaldt verdens smukkeste kvinde, og fra sin barnestjernestatus i 1940erne, blev hun i 1950erne det ultimative Hollywood-ikon. Med sig bragte hun en ny egyptisk-inspireret streg på øjnene og bredere øjenbryn – en stil som om noget er at finde på podierne dette forår. Det var ikke mindst på grund af storfilmen Cleopatra, hvor Elizabeth Taylor spillede hovedrollen overfor Richard Burton, som hun senere giftede sig med – to gange. Jeg havde fornøjelsen af at se en Bulgari-udstilling i Milano for et års tid siden, med flere af Elizabeth Taylors smykker, og hun er berømt for at udtale, at en af de største fordele ved at indspille Cleopatra i Rom, var Bulgaris udsøgte boutique. Richard Burton, som forærede hende en del af smykkerne, har til gengæld sagt, at ’jeg introducerede Liz til øl, og hun introducerede mig til Bulgari’. Klik ind igen og hør om Taylors parfumer.

Læs også Beautiful Bulgari

Læs også Snakey

 

1 Kommentar

Efterlad en kommentar