Westman Ateliers fans har efterspurgt og ventet den længe. Og den har været længe undervejs. Det er selvfølgelig concealeren, vi taler om.
Det lille produkt, der gør en stor forskel – dækker rødme, mørke rande og urenheder. Lysner og løfter. For nu bare at nævne noget.
Som med de øvrige Westman Atelier-produkter kalder Gucci selv Vital Skincare Concealer for hudpleje, der ser ud som makeup. ‘To this day, no one does skin like Gucci’ har Cameron Diaz udtalt, og med den nye concealer er du et skridt nærmere at kunne gøre Gucci kunsten efter.
Vital Skincare Concealer fås i 16 nuancer, giver medium til fuld dækning og en helt naturlig finish. Den er både ultralet i konsistensen og på huden, den sætter sig ikke i porer og linjer, og så er holdbarheden upåklagelig.
Helt i tråd med det øvrige sortiment fra Westman Atelier indeholder concealeren masser af hudforbedrende ingredienser. Altså får du både glæde af her-og-nu effekten, og på længere sigt vil ingredienser som ensianrod, hyaluronsyre og peptider bl.a. sørge for glattere hud og mindske mørke rande. Man kan vel ret beset sige, at du med Vital Skincare Concealer er godt dækket ind. Bogstaveligt talt.
Concealeren duppes på velfugtet hud efter behov – lidt rækker langt – og den kan enten blendes forsigtigt ud med fingrene, der giver et meget naturligt look, eller med Baby Blender Brush, som nærmest er formet som den finger, Gucci Westman bruger til at duppe med, når hun ikke bruger penslen, og giver et mere airbrushed look.
Kombiner concealeren med Vital Skin Foundation Stick, der giver huden et helt naturligt look eller med Vital Skincare Complexion Drops, der også giver huden lidt ekstra glød.
PS: Har du brug for hjælp til at finde den rette concealerfarve til din hud? Så sidder Gucci Westmans team af makeupartister klar på Instagram det meste af torsdagen den 5. september til at hjælpe (og du må selvfølgelig også spørge om alt andet makeuprelateret nu, du har dem 1:1).
Ingen Kommentarer