I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Velkommen til modeuge

Copenhagen Fashion Week – altså den danske modeuge – starter i dag, og trods vejret har modeeliten kridtet stiletterne. Men det er ikke hvilke som helst stiletter. Stjerner og fashionistas sværger til – ja, sågar abonnerer de på – de berømte Louboutin-stiletter, som skoguruen Christian Louboutin står bag. Du kan kende dem på den røde sål, der er lavet så smart, at skoene ikke kan forsåles uden at miste deres tiltrækning (du kan dog få dem malet igen in-house hos Christian Louboutin, der også anbefaler KG i Eversholt Street i London til reparationer. Jeg kan tilføje Mayfair Cobblers, også i London, som selveste Manolo Blahnik bruger til sine lige så berømte sko).

Louboutin blev faktisk inspireret til at skabe den røde sål efter – i en pludselig indskydelse – at have smurt skinnende, rød neglelak på en sko. Sådan påvirker mode og skønhed hinanden så fint. En dag ser vi nok også et sæt fra skoguruen med rød læbestift og neglelak i vaskeægte Louboutin-rød.

Update: Måske Louboutin læste med i sin tid. I al fald lancerede han siden netop et sæt med rød læbestift og neglelak.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar