Det startede ellers så godt med at sige (råbe) farvel til 2020 og udsigten til et langt mere frit og rullende 2021. Men så kom udsigten til endnu mere Corona, restriktioner der føles som om de aldrig ender og morgener der er mørke og våde.
Det kan være svært at hive sig op. At lade være med som det første blot at række ud efter telefonen og blindt scrolle diverse mails og sociale medier, og dermed lade dét, der ligger først – triste nyheder, ærgerlige mails, hasteopgaver – påvirke endnu mere og sætte humøret for dagen allerede inden man er kommet ud af sengen.
Jeg har derfor lavet mig et lille ritual. Faktisk to.
For nylig stødte jeg på et morgenritual på en app, der hedder Insight Timer. Hver morgen fortæller en ny person om sine morgenritualer og laver en kort meditation. Det hele tager under 10 minutter. Jeg skal være ærlig at indrømme at jeg klikkede på det, fordi det var Arianne Huffington og Gisele Bündchen, der stod bag de første morgener. Og så blev jeg hængende.
Jeg kan ikke prale af at være 100% mindful, konsistent og vedholdende. Jeg står ikke engang ud af sengen eller sætter mig op, men bliver liggende og lytter, inden jeg står op. Jeg gør det på min måde og det er nok lige nu. I al fald er jeg på dag 10 and counting, og hvis det kan bringe mig i en bedre balance til lyset kommer, så er det en meget lille (og faktisk ret hyggelig) indsats.
Apropos balance, så gør jeg én ting mere. Den er virkelig let at gøre til en vane. Jeg inkluderer den fine økologiske Balance Body Wash og bodyolien, når jeg tager bad om morgenen. Balance er baseret på en aromaterapeutisk blanding af pebermynte, salvie, citron, fyrrenåle, rosmarin og sort gran, der tilsammen har vist sig at kunne booste serotonin i kroppen.
Serotonin er det hormon, der sikrer at vi føler glæde hver dag. Det udløses når vi udsættes for sollys, der giver kroppen besked om at vågne, når solen står op og gå til ro, når den går ned. Men også når vi træner, får massage, griner og faktisk også via en sund tarmflora. Når vi føler os udmattede og mangler motivation, kan det handle om mangel på serotonin.
Det er jo ikke meget lys, vi får i øjeblikket, og heller ikke hverken træning eller massage. Så jeg bader mig til det i stedet, og det er en virkelig let (og yderst behagelig) måde at gøre det på. Hvis du vil prøve, så finder du Balance her.
Interessant er i øvrigt også at serotonin lagres i kroppen om dagen og omdannes til melatonin om natten. Har du svært ved at falde i søvn, er der således endnu større grund til at starte dagen på den gode måde.
Ingen Kommentarer