Det er ikke kun Harajuku-duftene, der har inspiration i det japanske. Lige nu er japanske shampooer i høj kurs blandt berømtheder verden over, der har fundet ud af, hvad japanerne har vidst i århundreder, at ris holder håret sundt og skinnende.
Komenuka Bijin, der er blevet kult blandt kendisser, blev skabt, da en medarbejder på en sake-fabrik opdagede, hvor fine hænder hun fik af at stå med dem nede i risvandet. Siden blev det til en hel plejeserie til hud og ikke mindst hår.
Også Gwyneth Paltrow tyer til japansk shampoo: ‘Den bedste shampoo, jeg nogensinde har brugt, er japansk. Den hedder Molto Bene B. Den er fantastisk til tørt hår som mit’ er hun citeret for at sige.
Ingen Kommentarer