I video-indlægget nedenfor, med skønhedstips, nævner Mayianne Dinesen et serum, som jeg tænker, at mange af jer sikkert gerne vil høre mere om. Det hedder Vanity X og er en del af den antiage-trend, der inkluderer et særligt protein, EGF, som af mange er døbt som fremtidens hudpleje. For præcis et år siden skrev jeg første gang her på skønhedsbloggen om EGF eller Epidermal Growth Factor, der hævdes at kunne kurere alt lige fra manglende glød til psoriasis, eksem, pigmentforandringer, rødme og rynker. Det var i forbindelse med lanceringen af den islandske version EGF Bioeffect Serum på det danske marked (den er i øvrigt også meget populær hos trendimperiet Colette i Paris) og du finder indlægget her. Vanity X er relativt nyt på det danske marked, men blev hurtigt en del af modeugens buzz akkurat som i udlandet, hvor Vanity X har fået medvind, blandt andet som den officielle gave til berømtheder som Lady Gaga, Rihanna og Eva Longoria til MTV European Music Awards, og i øvrigt anbefales af Dr. Daniel Sister (det er ham, jeg tidligere har skrevet om i forbindelse med den temmelig avancerede Dracula Theraphy-ansigtsbehanling – læs mere her). Så husk din daglige EGF (jeg er i gang efter en hektisk modeuge)!
Foto: Vanity X
Ingen Kommentarer