For nylig lavede vi et mini-interview på Instagram med Kate fra vores yndlings-kollagenmærke Ancient + Brave (følg os endelig på @charlottetorpegaard, hvis du ikke allerede gør det). Du kan stadig finde det under vores Highlights derinde.
Mini-interviewet var svar på alle de spørgsmål, vi løbende får fra jer, om kollagenpulver og kom blandt andet ind på hvilke fordele, der er ved at tage kollagen (hud, hår, negle, knogler, led, brusk, bindevæv), hvor meget du skal tage om dagen (5g, det svarer til 2 teskefulde), i hvilken alder det er godt at starte på kollagenpulver (well, fra 20’erne begynder elasticiteten at gå ned ad bakke, men hvis du starter i 30’erne passer det nok meget godt) og hvordan man bedst indtager det.
Det var i den forbindelse, vi kom ind på Overnight Oats som er en af Kates egne favorittermåder at indtage True Collagen på (hun ynder også at tilsætte det til vand med citron eller varm kakao).
Overnight Oats er en kold grød, du sætter i køleskabet om aftenen og så er den klar om morgenen.
Min egen yndlingsopskrift er denne (cirka 3 portioner):
1,5 dl havregryn (eller andre typer gryn, du foretrækker eller lige har ved hånden)
1,5 dl æblejuice (evt. med et twist af citronsaft)
1 dl Skyr (eller anden yoghurt, du foretrækker)
Bland disse ting i en skål om aftenen og stil i køleskabet. Næste morgen vender du blandingen rundt og tilsætter 2 teskefulde True Collagen sammen med dine favoritsmage som 1 revet æble, 1 lille håndfuld nøddeflager, 1 lille håndfuld kokos, 1 lille håndfuld mandelflager eller andet, du holder af. Jeg pynter med fx havtornpulver eller acai, frysetørret hindbær, peanutbutter eller mandelsmør, friske bær, kakaonips eller andet. Toppings er prikken over i’et.
Velbekomme.
Ingen Kommentarer