I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty Loves

Værsgo, her er mit #shelfie

I går lagde jeg dette foto op på Instagram. Det er min badeværelseshylde lige nu, med nogle af de produkter, jeg er i gang med at teste. Som Karmamejus nye renseprodukter (jeg kan især godt lide rensebalmen), Caudalíes nye ansigtsmasker (Glycolic-masken er min favorit af de fire) og Trilogys Q10-booster (virkelig god til at kvikke en træt efterårshud op). Der er også Darphins nye Nectar Oil Cream til natten (de franske skønhedsredaktørers favoritmærke), Kiehl’s nye lysnende øjencreme (som jeg bruger om morgenen) og Sisleys Phytobuste, som kan give barm og dekolleté en opstramning. Faste pladser på min badeværelseshylde har Weledas mandelolie (den har I hørt om hundrede gange før her på skønhedsbloggen) og Mario Badescus Drying Lotion, som stadig er den ubetinget bedste kur mod urenheder, der er væk overnight. Og så er der selvfølgelig masser af moderne aromaterapi, som jeg bruger nærmest dagligt for at vågne op, stresse ned og i det hele taget føle mig godt tilpas. Yndlingsmærker tæller især Aromatheraphy Associates, Karmameju, Aveda og Jurlique.

19 Kommentarer

  • Svar
    HeLene
    15. oktober 2015 kl. 11:23

    Har set det på insta og glæder mig at høre mere om de forskellige produkter fremover når det blevet testet en tid. Jeg er også glad for Karmameju og så Clarins, hvor jeg lige tester volumen serumen, i den serie du har øjencremen i. Glæder mig at høre mere om hvad du synes om øjencremen og om du også kommer at teste serumen, følger jeg gerne med i det også. God torsdag!

  • Svar
    Tanja Olesen
    15. oktober 2015 kl. 14:41

    Hej Charlotte. Hvor købes mærket Mario badescus. Udover på nettet

  • Svar
    Anne H
    15. oktober 2015 kl. 20:12

    #Shelfie… hi hi. Den har jeg ikke hørt før!
    Der er også nogle af mine favoritmærker. Bare duften af Jurlique…uhm! Salig fryd!

  • Svar
    Helene R
    15. oktober 2015 kl. 20:39

    Hej Charlotte, har du erfaring med skinfoods Marula Oil ? Jeg bruger og elsker den fra African botanic, vundet her hos dig for nogen år siden og fast inventar på min beautyhylde siden 🙂 men der er jo en ret stor prisforskel på de 2 !

  • Svar
    Hanne
    17. oktober 2015 kl. 18:05

    Hej Charlotte
    Jeg er nødt til at høre dig om denne – jeg kan nemlig ikke huske hvad du har skrevet om den – måske fordi jeg ikke er så “gammel” på sitet 😀
    ” Faste pladser på min badeværelseshylde har Weledas mandelolie (den har I hørt om hundrede gange før her på skønhedsbloggen)”

  • Svar
    Mie
    17. oktober 2015 kl. 21:13

    Kæreste Charlotte,

    Jeg er nødt til at bede om rådgivning, da huden driller. Min endnu unge hud (er kun lige fyldt de atten) synes at drille mig lige i øjeblikket – fy fy 😉 Jeg oplever, at hvis jeg har haft en bums, som jeg har prikket (fy fy, jeg ved det godt….) så får jeg en form for pigmentforandring eller lignende i huden. Det er ikke særlig slemt, men jeg har på nuværende to steder omkring hagen og kinderne, hvor min hudtone er ujævn, det samme problem har jeg ligeledes ved det øverste af ryggen. Selv tænker jeg måske, at Rudolph Cares serum kunne hjælpe, da min mor har oplevet postive resultater også mht. til pigmentforandringer. Jeg ved dog ikke, om det er for skrapt eller måske, der findes en olie, der kan afhjælpe problemet? Jeg havde dog tænkt RC, da jeg i forvejen kun bruger produkter fra mærket, for det fungerer godt, dufter skønt og fylder mig med godhed frem for uhyggelig kemi 🙂

    Herlig weekend til dig,
    Kh Mie

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. oktober 2015 kl. 22:14

    Hej HeLene,

    Dejligt at du også følger med på Instagram;) – jeg er faktisk blevet ret glad for Clarins’ øjencreme. Jeg bruger den kun om natten (jeg bruger en mere opfriskende om dagen), og dér har den fungeret upåklageligt. Hvad synes du om volumenserummet? Jeg har lige nu nogle andre rutiner, men det kan der jo laves om på, hvis det rykker. Volumen er jo absolut ikke at kimse af.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. oktober 2015 kl. 22:18

    Hej Tanja,

    Mario Badescu fås på den danske webshop Beautyhero.dk. De har også nogle fysiske forhandlere, men jeg har ikke helt styr på hvilke. Det kan de helt sikkert svare på, hvis du kontakter dem via sitet.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. oktober 2015 kl. 22:21

    Jamen, det er da dejligt at kunne bidrage med et nyt ord, Anne;) – og ikke mindst at ramme et par af dine favoritter oven i købet.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. oktober 2015 kl. 22:23

    Hej Helene,

    Det har jeg desværre ikke. Jeg er stadig stor fan af African Botanics’ Marula-olie og har indtil nu ikke prøvet nogen bedre. Men jeg har desværre ikke prøvet den fra Skinfoods. Lad mig meget gerne høre, hvad du synes, hvis du kaster dig ud i den.

    Og dejligt at en konkurrencepræmie sådan er gået hen og blevet en favorit;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. oktober 2015 kl. 22:31

    Hej Hanne,

    Ja, spørg endelig, hvis noget er indforstået. Weledas mandelolie er fast inventar hos mig, og har været det i mange år (den er også med i begge mine skønhedsbøger). Du kan finde lidt mere om hvorfor lige her: https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/online-favoritter-fra-magasin-2/2012/03/

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Anne H
    18. oktober 2015 kl. 13:07

    Ps. Brugte tynde bananskiver i ansigtet i går. Det er altså også rigtig godt selvom det ikke er så luksuriøst ; )

  • Svar
    Anne H
    18. oktober 2015 kl. 13:12

    Nå min forrige besked kom ikke på (det er de smileys!)
    Men skrev det var pudsigt! For jeg er netop næsten færdig med Pai Mask.Den er god ja. Fandt et godt tilbud med den og rosehip olien for under 300 I alt på Naturrisimo for noget siden. Men kan vist ikke betale sig at handle der mere pga det engelske pund.
    MVH Anne

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    18. oktober 2015 kl. 20:40

    Kære Mie,

    Rudolph Cares serum er ikke skrapt på nogen måde, så det vil jeg trygt anbefale dig. Men der er efter min bedste overbevisning ikke noget i, der har en påvirkning på pigmentforandringer, så din mor har været heldig og måske oplevet en generel bedring af hudens struktur og dermed følt, at pigmentforandringerne ikke sås så tydeligt. På den måde kan det godt siges at virke mod det også. Så du kan sagtens prøve, om det kan hjælpe dig.

    Helt sikkert hjælper det, hvis du holder fingrene væk!;) – så lov mig dét, ikk’! Brug i stedet Mario Badescus Drying Lotion, som også er på billedet ovenfor. Den tager vitterlig urenheder over night, så du slet ikke behøver at pille. Mario Badescu har også en særlig version til rygpartiet, hvis du oplever urenheder her. Jeg har ikke prøvet den, men den skulle efter sigende være rigtig god.

    De små mærker, du får, er arvæv, der kan have en anden farve end din øvrige hud. De skulle meget gerne forsvinde med tiden, men hjælp dem endelig på vej med RC serum eller hvad du foretrækker.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    18. oktober 2015 kl. 20:52

    Uh, Anne, bananskiver – det har jeg ikke brugt siden 1980’erne, tror jeg;) Duer det til noget? Jeg kan huske, at jeg engang brugte moset banan i håret, det skulle jeg aldrig have gjort;)

    Din Pai-hilsen kom fint igennem. Blot under et andet indlæg. Jeg har svaret dig dér.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Mie S. K.
    18. oktober 2015 kl. 21:55

    Kære Charlotte,

    Tusind tak for hjælpen! Jeg holder fingrerne væk, smører løs med RC serum og anskaffer mig en drying lotion 🙂

    God aften, knus

  • Svar
    Anne H
    20. oktober 2015 kl. 08:14

    Hi hi ups!
    Ja jeg var da kommet ind på forkert indlæg!
    Jo det er altså rigtig godt med tynde (ellers glider de af!!) bananskiver. Huden bliver blød og opstrammet. I mangel af bedre, eller hvis man har et stramt beauty budget feks kan jeg varmt anbefale det.

    Hi! Det må have været svært at få det vasket ud af håret igen.
    Der var mange gode (?) råd til håret en gang; æg, øl m.m (Smiley der er stram i betrækket)
    Kh Anne

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. oktober 2015 kl. 17:38

    Godt, Mie!;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. oktober 2015 kl. 17:39

    Kære Anne,

    Det kan jo ske (og ja, det er lidt skørt, at man ikke kan lave smileys herinde – nogle kan, men jeg ved ikke helt hvorfor, så det må blive de gammeldags af slagsen;)

Efterlad en kommentar