I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Upside down

I 1997 lavede Viktor & Rolf en falsk parfume, som de kaldte ’Because We Are Worth It’. Den kunne ikke åbnes, og var ment som et marketingstunt fra de to designeres side på et tidspunkt, hvor de var mindre kendte.

Selv siger de, at de bejlede til L’Oréal for at få lov til at lave en ’ægte’ parfume i deres eget navn. Det lykkedes, og af samarbejdet udsprang Flowerbomb og nu også den gyldne Eau Mega.

Den dynamiske duos lille designerbutik i Via Sant’Andrea i Milano blev i øvrigt et tilløbsstykke for såvel inkarnerede fashionistas som turister, der ville have syn for sagn.

For kan man virkelig skabe en hel butik på hovedet? Det kunne man, så længe det varede. Butikken er desværre lukket igen.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar