I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Ungdomseliksir

Det gode ved at være syg, hvis man ellers kan tale om det, er at der er tid til at se film. Alle mulige slags film. Én af dem, jeg pludselig røg ind i, var en gammel film med Meryl Streep, Goldie Hawn og Isabella Rossellini om en eliksir, der giver evig ungdom. Selve filmen er ikke noget at skrive hjem om, men castet – og emnet – er jo eminent, så jeg hang på.

Og rent faktisk taler eksperter om, måske ikke en ultimativ skønhedseliksir, men i al fald at vi indenfor en overskuelig årrække kommer til at indtage vores skønhedsprodukter langt mere end vi vil smøre dem på. Den tendens ses allerede spire adskillige steder med især tidligere supermodeller, der lægger krop og ansigt til kosttilskud og skønhedstabletter, som fx Yasmin Le Bon for Lumity – et meget omtalt kosttilskud i udlandet.

Med Elle MacPherson er sagen en anden. Efter en længere periode med stress og dårligt helbred kontaktede hun PHD Nutritional Doctor, Dr. Simone Laubscher som satte hende på en såkaldt alkaline-kur, et begreb som er meget oppe i tiden lige nu. Det handler om at balance syre og base i kroppen og herigennem fastholde en afbalanceret pH-værdi. Det har Elle MacPherson levet efter siden og det tilskud som hun fik i sin tid af Dr. Laubscher er nu tilgængeligt for alle (der vil betale dét, det koster – det er ikke billigt). Det er blevet ultrapopulært i modekredse, også herhjemme, og jeg har også testet det gennem en længere periode. Hey, hvem vil ikke have bare lidt af dét 52-årige Elle har? Jeg vil gerne, og der er faktisk rigtig mange gode ting at sige om The Super Elixir. Der er dog også en lille hage ved det, hvis du spørger mig. Det skriver jeg om i næste indlæg.

8 Kommentarer

  • Svar
    Trine lamm
    12. februar 2017 kl. 19:18

    Sælger du elixitet??? Jeg vil super gerne prøve det.
    T

  • Svar
    Anette Ninon
    13. februar 2017 kl. 09:00

    Kære Charlotte
    Først ønsker jeg dig god bedring

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. februar 2017 kl. 16:01

    Hej Trine,

    Jeg sælger ikke The Super Elixir (ikke på nuværende tidspunkt i al fald), men jeg har et andet økologisk blend som det så fint hedder, i pavillonen og lige om lidt i webshoppen også. Jeg skriver om det senere i dag.

    KH Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. februar 2017 kl. 16:02

    Mange tak for din hilsen, Anette – jeg tror, at resten af din kommentar forsvandt (måske noget med en emoji, det sker nogle gange). Skriv endelig igen, hvis du har noget på hjerte.

    xxCharlotte

  • Svar
    MetteK
    14. februar 2017 kl. 12:26

    Ser frem til dit næste indlæg – har selv taget tilskuddet siden juli. Det kan bla. købes på Náges wepshop .Rigtig god dag :o)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. februar 2017 kl. 12:46

    Det kan de nemlig, Mette, tak for din hilsen. Har du kunnet mærke en forskel?

    Det næste indlæg ligger oppe nu;)

  • Svar
    MetteK
    17. februar 2017 kl. 08:59

    Hm, måske er min sukkertrang blevet lidt mindre ellers synes jeg ikke jeg har kunne mærke eller se den store forskel. Synes smagen er meget gennemtrængende og sød, smager af en blanding af grumset champagnebrus og grøn The.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. februar 2017 kl. 10:48

    Ha ha, Mette, ja, jeg synes også, at det er skørt (og unødvendigt) med de søde tilsætninger. Måske du skulle prøve de Alchemy Super Blends, som jeg er gået over til. De smager af præcis dét, de er (meget autentisk;) og de er supergode.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...