Ordene er ikke mine. De er Anne P’s. Anne er skønhedsredaktør på Elle og tidligere makeupartist og model, så hun har prøvet lidt af hvert. ‘Den dufter skønt og nærer negle, neglebånd og ikke mindst synssansen med den fine emballage’ fortsætter Anne i sine anbefalinger.
Det handler altsammen om vores fine japanske negleolier, der dobler som aromaterapi og fik deres kultstatus for at forvandle en kedelig skønhedsrutine til et vanedannende ritual. Hver af de fire negleolier har nemlig deres særlige aromaterapeutiske effekt, der matcher et givent tidspunkt på dagen. Så når du har rullet olien på neglene, kan du med stor fordel rulle videre på dine pulspunkter for ekstra virkning.
Til early birds har 7:15 den fineste opkvikkende blanding af japansk Hinoki og yuzy, mens 13:00 med mint og lemon er den perfekte eftermiddagsbooster (på jobbet).
18:30 med rose og geranium hjælper dig til at falde ned efter en lang dag (japanske kvinder bruger den også til at (gen)finde den feminine energi), og 24:45 med lavendel og vanille refererer til det drømmestadie, vi (forhåbentlig) alle befinder os i på det tidspunkt.
Rul blot din foretrukne olie på neglebånd og pulspunkter. Den tørrer med det samme, så du fluks kan gå videre med det, du har i gang.
De fleste har jo andet at lave end at sidde og vente på at neglene tørrer.
Ingen Kommentarer