En dejlig sommerdag for nogle uger siden fik vi hyggeligt besøg af Costume, der var i fuld gang med at lave en lille reportage over små unikke butikker i København.
Og vi er stolte af at være en af dem, de valgte ud.
For så fik vi også mulighed for at fortælle lidt om, hvad der er vigtigt for os. Nemlig at åbne vinduerne ud til Kongens Have og lade natur og stemning komme indenfor. Pavillonen er blevet kaldt ‘the world’s smallest beauty shop’ og det passer. Men vi har højt til loftet, stort hjerterum og en tilgang til skønhed, du ikke finder alle steder.
Hvor hektisk din dag end har været, er der en særlig ro og stemning i de fine gamle pavilloner og du kommer automatisk til at puste ud og trække vejret helt ned i maven. Det forstærkes af de fine dufte, som vi altid bliver spurgt om (en af dem er vores helt egen, skabt udelukkende med noter, man finder i Kongens Have).
Hvis du ikke allerede har besøgt os i den lille skønhedspavillon, så var dette måske cluet.
Vi byder dig i al fald gerne hjertens velkommen.
Ingen Kommentarer