I morgen udkommer det nye Alt for Damerne, hvor jeg har fået lov at brede mig over hele to sider. Det handler (selvfølgelig) om skønhed og mit skønhedsunivers, men jeg er blevet bedt om at besvare alt lige fra min morgenrutine og hvad hudpleje betyder for mig til tanker om min alder, nutidens skønhedsidealer, om at gribe tingene når de er der og om hvornår jeg føler mig smukkest.
Jeg har selvfølgelig også fået sneget et par af mine absolut uundværlige med, og faste læsere vil kunne nikke genkendende til Vintner’s Daughter, Kenzan-børsten, Amlys rensebalm og min yndlings-shampoobar.
Har du lyst til at vide mere, kan det hele læses i seneste nummer af Alt for Damerne.
Tusind tak for taletid til skønhedsredaktør Sine Gerstenberg.
Ingen Kommentarer