Her får du resten af Danielas tips til ømme fødder: 2) Massér fødderne med lidt fodbalsam. Selve fodmassagen kan du sagtens udføre selv, og du får samtidig den bonus, at den forskønner tør hud omkring hæle og negle. 3) Kend dine sko, og vær på forhånd bevidst om, hvor der kan forekomme slid og tryk. Forebyg dette med særlige patches, som tager imod friktionen i stedet for dine tæer. Sæt gerne et par gel-såler under fodballen for at lette trykket en anelse – det holder samtidig din fod fri for at smutte ud af skoen, når du løber fra det ene show til det andet. 4) Snyd og nyd det gerne, når du sidder ned (med mindre selvfølgelig at du sidder front row!), ved at liste dine sko af eller hav et par flade ballerinaer i tasken til at aflaste dine fødder lidt. 5) Fodpudder kan holde dine fødder friske i flere timer. Fodpudder absorberer fugt og holder dermed også skoene friske og lækre i længere tid (hvis nogen nu skulle finde på at drikke champagne af dem senere på aftenen).
2 Kommentarer
Henriette
6. august 2011 kl. 16:04Hej Charlotte
Jeg har et par pumps hvor den ene ikke vil sidde helt fast i hælen når jeg går. Kan man bruge disse gelsåler til at modvirke dette, og hvor kan man evt. købe dem?
Charlotte Torpegaard
6. august 2011 kl. 18:30Hej Henriette,
Ja, det vil helt sikkert hjælpe. Du kan få forskellige slags. Blandt andet har Compeed lanceret en serie, Style SOS, med forskellige pads til stiletfødder. Prøv at høre enten i Matas eller hos dit supermarked (Føtex havde på et tidspunkt nogle). Velassorterede skomagere har også gel-pads til dine sko, og de kan samtidig give professionel vejledning.
Mange hilsner, Charlotte