Jeg har meget små øjne, afslørede Gucci Westman i går på Zoom.
Det har jeg egentlig aldrig lagt mærke til, og det er der en grund til.
For Gucci Westman benytter sig nemlig af et lille – nemt – trick til at få sine øjne til at syne større og ja, mere iøjnefaldende.
Og inden du tænker, at tre farver er mere end du orker at håndtere, så læs videre.
For det er superlet, tager et øjeblik og giver virkelig smukke øjne.
Sådan gør du
Tricket er først at bruge den smukke mørkebrune Chocolat på hele øjenlåget op til lige over globelinjen og blende godt ud. Gucci bruger altid denne pensel til formålet, der for hende er helt uundværlig. Derefter lægger hun lidt af den smukke, gyldne Tabac på midten af øjenlåget og toner ud.
Det fremhæver øjnene og skaber fokus.
Og så har hun et effektivt trick til såkaldt ‘dripping eyes’; altså øjne, der hænger lidt nedad. Dem kan du optisk give et løft med den helt lyse Neige, som du lægger med opadgående strøg i yderste øjenkrog og dupper du tillige lidt i inderste øjenkrog lyser du hele øjet op (det er i øvrigt også et perfekt trick til mørke rande).
Læg lidt eyeliner langs vippekanten for at ramme øjet ind og få dine vipper til at syne mere tætte og fyldige (den brune Khôl Brun Eye Pencil er netop tilbage på hylderne efter at være blevet revet væk) og lidt mascara på vipperne.
Voila. Gucci Westman Eyes.
Ingen Kommentarer