I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Tre online-beautyshops, du skal kende – #1

”Jeg har været fan af det eksklusive makeupmærke NARS – skabt af makeupartisten François Nars – i årevis. Det kunne en kort overgang købes i Danmark, men forsvandt desværre igen. Heldigvis kan man nu få det sendt fra narscosmetics.eu.
Mærket er især kendt for sine provokerende produktnavne som Super Orgasm, Deep Throat og Sex Machine. Deres Blush Orgasm (den er også en must-have!) har flere år i træk været udnævnt som Sephoras topsellert.
NARS har for nyligt åbnet en flagshipstore i Bleecker Street på Manhattan, og som en hyldest til den har de lavet en øjenskygge, en mat læbestift og en gloss, der alle bærer navnet 413 BLKR (Bleecker Street er i øvrigt hjemsted for de berømte cupcakes fra Magnolia Bakery, som pigerne spiste løs af i Sex and The City – så det er endnu en grund til at smutte forbi, hvis du er i NY).
Varerne bliver altid sendt med DHL – og det går hurtigt! – så du skal være opmærksom på at få sendt til sit arbejde, hvis du ikke kan være hjemme og tage imod.”

 

Foto: Nars

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar