Jeg møder det dagligt. Kvinder, der afviser komplimenter for deres ydre, fordi de føler, at det trækker dem ned. Kvinder, der er flove over at bruge penge på sig selv, fordi det laver skår i deres selvforståelse. Kvinder, der lyver om kosmetisk forskønnelse, fordi det er skamfuldt at interessere sig så voldsomt for sit udseende. Kvinder, der er hurtige på aftrækkeren, når det kommer til at dømme andre kvinder, der gør noget ud af sig selv. Men hvorfor ligger det så dybt i os, at vi ikke være smukke og velplejede, og samtidig have det godt/være lykkelige/være kloge/have karriere/være lykkeligt gift/have indhold i vores liv? Hvorfor udelukker det ene automatisk det andet? Kom og bryd tabuerne med skyggecoachen (Pernille Melsted) og sociologen (Emilia van Hauen) og skønhedseksperten (mig). Det foregår i yderst smukke rammer tirsdag den 29. april klokken 17.30-20.00 på Kurhotel Skodsborg, der åbner den smukke Søjlesal i dagens anledning og byder på havudsigt, sunde snacks og grønne juicer. Skodsborg åbner også op for deres fantastiske spa-afdeling med 16 kolde og varme bade. Det sker klokken 20.00-22.00, efter aftenens indlæg, og det er ganske gratis for aftenens deltagere (normalpris 500 kr. pr. person). Der vil være velgørende produkter fra Kerstin Florian (til en værdi af 579 kr.) samt seneste udgivelse af magasinet ELLE på hver stol som en ekstra gave. Kom og nyd din forfængelighed sammen med os. Det koster 495 kr. pr. person og tag gerne din veninde/kollega/søster/mor/datter/tante med under armen. Du sikrer dig din billet lige her (de første 40 billetter er væk).
PS: Sådan så vi ud – Emilia, Pernille og jeg – mellem billederne til fotoskydning. Og nej, det er ikke det mest flatterende billede af os, men hey, håret skal jo sidde, ikk’?
8 Kommentarer
Bente Ida Rasmussen
18. marts 2014 kl. 14:26Kære Charlotte
I ser da såå dejlige ud!!!
Bedste hilsner
Bente Ida
Charlotte Torpegaard
18. marts 2014 kl. 15:05Kære Bente Ida,
Du er sød, tak! Og jeg er ikke sikker på, at Emilia og Pernille ville bifalde mit billedvalg til dette indlæg lige så meget, som du gør;)
Mange hilsner, Charlotte
Laura
19. marts 2014 kl. 10:08Skønt billede, skønt emne, skønt set-up. xxx/sweets
Charlotte Torpegaard
19. marts 2014 kl. 14:17Tak, Laura;) Håber du har det godt!
xCharlotte
Anne-Marie Holm
20. marts 2014 kl. 15:08Lyder som en super aften, men må lige overveje om jeg kan få mig selv til at efterlade min 2½ måned gamle baby alene med farmand 2 gange på en uge 🙂
Charlotte Torpegaard
20. marts 2014 kl. 17:27Kære Anne-Marie,
Det bliver en super aften! Men jeg lover, at der kommer flere af slagsen, hvis du bestemmer dig for at blive hjemme;)
Tillykke med din baby! Snup endelig et gratis kapitel af min Yummy Mummy-bog på http://www.yummymummy.nu, hvis du ikke allerede har gjort det.
De bedste hilsner, Charlotte
Anne-Marie Holm
21. marts 2014 kl. 18:46Kære Charlotte,
Jeg er et skridt længere fremme 🙂 din bog fandt vej til mit sofabord allerede under min graviditet, og den er blevet anbefalet vidt og bredt 🙂
Aften hilsener,
Anne-Marie
Charlotte Torpegaard
23. marts 2014 kl. 22:09Kære Anne-Marie,
Hvor dejligt at høre!;) Mange tak for anbefalingerne.
De bedste hilsner, Charlotte