Jeg bliver lidt ved jeres gode negletips. For der er flere af de produkter, I nævner, der fortjener at blive tippet videre. Som Dry Fast Top Coat fra Seche Vite, der får din lak til at tørre langt hurtigere. OPI RapiDry Spray bliver også nævnt af flere til samme formål. Der er også Lemon Butter Cuticle Cream fra økologiske Burt’s Bees, der skulle give særligt fine, velplejede neglebånd. Det gør læbebalms som Rosebud og Carmex også, og når det kommer til håndcremer, så er favoritterne Anjo og Matas Glycerin Håndcreme (sidstnævnte, kan jeg tilføje, blev testvinder i en test af håndcremer, som Tænk lavede for nylig). Og så er der to hjemmerørte neglemasker, som jeg selv påtænker at prøve. Den ene består af groft havsalt og honning, der smøres på neglene. Ifør dig plastikhandsker og lad det sidde i 20 minutter, inden du vasker af i lunkent vand. Den anden består af olivenolie, citronsaft og æggehvide i lige dele, som du stikker neglene i dagligt i et kvarter. Efter 14 dage skulle dine negle være langt stærkere. Læs samtlige negletips her.
Ingen Kommentarer