I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Til Sara fra Conni

‘Hej Charlotte! I forbindelse med den nyligt afholdte konkurrence om Balm-Balm produkter, hvor du opfordrede os læsere til at indsende bedstemor-skønhedstips, læste jeg med stor fornøjelse de mange indslag, og der er helt klart flere af dem, jeg har planer om at afprøve. Indtil videre er det dog kun blevet til det tip, som Sara A skriver d. 9/10, om at bruge en grød af bagepulver og vand, i stedet for shampoo til håret. I dagligdagen nøjes jeg gerne med at skylle håret grundigt under bruseren og kun bruge shampoo hver 3. eller 4. dag. Men nu har jeg altså prøvet at skifte shampooen ud med bagepulveret de seneste 3 gange, og jeg er lige ved at sige, at jeg tror ikke, der nogensinde kommer shampoo i mit hår igen! Grøden virker helt forrygende og giver en lækker, ren fornemmelse i mit hår, som ingen shampoo nogensinde har kunnet præstere; jeg bruger dagligt stylingprodukter i mit hår, og det føles virkelig som om at alle eventuelle rester af disse forsvinder som dug for solen, i samme øjeblik jeg smører blandingen i håret. Jeg har dog endnu ikke fulgt op med at skylle håret i eddike/vand som der også står i tippet, da jeg er lidt bekymret for, om eddikelugten hænger ved; men det kommer nok en dag. Indtil videre er jeg bare glad for at have fundet et genialt alternativ til shampooen, så herfra en stor tak til Sara A og hendes bedstemor for skønhedstippet. Mange hilsner, Conni.’

Jeg elsker, når læsertips bringer lykke!

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar