I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Til Henriette fra Essie

I forbindelse med konkurrencen om smukke Essie-neglelakker for nylig udbad Henriette sig råd til at få sin Essie-neglelak til at holde bedst muligt, og at undgå såkaldt chipping, altså at lakken hæver sig fra spidsen og flækker af.  Jeg sendte Henriettes spørgsmål videre til Essie Weingarten, der bad mig give Henriette følgende gode råd til at få den bedst mulige Essie-manicure (I andre må også gerne benytte jer af dem): 1) For at opnå det bedste resultat bør du altid bruge først en basecoat, derefter to lag neglelak og et lag topcoat. 2) Du skal altid sikre dig, at dine negle er helt rene og tørre, inden du lægger basecoat på. Hvis der er rester på neglen, vil det forhindre din basecoat i at klæbe til neglen. Jeg foreslår, at du tørrer neglen af med lidt lakfjerner efter du har vasket hænder for at sikre den bedste applikation. 3) Kom derefter et lag af Essie First Base Base Coat eller Protein Base Coat på neglene. En basecoat fungerer som en foundation til neglene og hjælper lakken til at fæstne og ligge glat. Bruger du ikke basecoat kan du risikere at få tørre, gulnede negle og samtidig mindske holdbarheden af din manicure. 4) Vent to minutter før du lægger det første lag af din Essie-neglelak. 5) Vent to minutter efter det første lag og følg op med endnu et lag neglelak. Ved at bruge to lag lak sikrer du samtidig, at du opnår det tætteste på den farve, som lakken har i flasken. Bruger du kun ét lag, kan lakken stribe eller virke mindre farverig. 6) Vent to minutter mere og kom så et lag topcoat på, gerne Essie Good to Go Top Coat. Det vil hjælpe til at forsegle lakken og øge holdbarheden af lakken, så den ikke flækker. Good to Go Top Coat får endvidere lakken til at tørre hurtigere. Klik ind igen om lidt og få Essies tips til at forlænge holdbarheden på din lak.

 

1 Kommentar

  • Svar
    Henriette
    31. maj 2011 kl. 09:37

    Kære Charlotte,

    Mange tak for hjælpen. Jeg vil gøre brug af de gode råd senere i dag.
    Jeg glæder mig til at se resultatet.

    1.000 tak for super god service.

    Kh Henriette

Efterlad en kommentar