Det kommer typisk 3 måneder efter du har født – lige når du begynder at finde noget, der ligner en rutine og får blot en smule styr på paragrafferne, så begynder håret at tynde ud, som det hedder med et fint ord. Det er en naturlig (hormonel) proces, hvor alt det hår, du ikke har tabt under graviditeten, afstødes. Det ærgerlige er bare, at det falder af mere eller mindre på én gang og håret kan pludselig føles tyndt, træt og udpint.
Ind kommer den japanske Kenzan-børste – vidunderbørsten som giver mere hår. Og færre hovedpiner og spændinger. Der er ikke noget hokuspokus over den. Faktum er at den stimulerer cirkulationen i hovedbunden, så håret har den bedste mulighed for at vokse hurtigt, sundt og godt ud.
Det gælder for ammehår, men selvfølgelig også i alle mulige andre situationer, hvor du måtte opleve hårudtynding eller decideret hårtab (jeg nævner i flæng: stress, vitaminmangel, overgangsalder og andre hormonelle forandringer, forkerte pleje- og stylingprodukter …).
Her er vores 6 yndlingsmåder at bruge Kenzan-børsten og tips til hvordan du gør:
- For mere hårvækst – Tryk blot Kenzan-børsten, shiatsu-style, mod hovedbunden og skab mere cirkulation og bedre grobund for hårrødder, hårvækst og nye hår
- Mod hovedpine og migræne – Massér hovedbund og nakke med skiftende tryk og zigzag-bevægelser
- Bedre hårvask – Skum din shampoo op i hovedbunden med Kenzan-børsten og vask hår som hos frisøren
- Færre panderynker – Jo, den er god nok. Når du spænder af i hovedbunden, spænder du automatisk af i panden. Win-win.
- Større velvære – Kenzan-hovedbundsmassage giver velvære og energi til hele kroppen
- Bedre søvn – Når du afslapper hovedbunden, får du en mere afslappende, bedre og dybere søvn
Er Kenzan-børsten gået forbi dine hårrødder? Så læs fluks om den her<<
Ingen Kommentarer