Vi har tidligere skrevet, at grundlæggeren af Lesse, Neada Deters, er i København netop nu, og i den forbindelse deler vi en anbefaling til et særligt sæsonvenligt produkt med dig her. Men først lidt baggrund.
Fewer, but better, er Neadas motto, og hun gør en dyd ud af at rydde ud i alle vores forestillinger om, at hudpleje skal være avanceret, omfattende eller kræve et hav af produkter. Tværtimod risikerer du det modsatte; at din hudbarriere bliver svag med ubalancer til følge.
Lesse-serien er enkel, kompromisløs, med et powerhouse af ingredienser, og især målrettet kvinder i 30’erne og start 40’erne, som har travlt og gerne vil have effektive, enkle og ikke mindst rene produkter, som virker. Mange af ingredienserne er gammelkendte remedier fra Australien, hvor Neada oprindeligt stammer fra, men der er også gotu kola, flame tree, aktivt kul og mushrooms, som alle taler om lige nu.
Har du endnu ikke haft huden i Lesse, må vi så anbefale dig at starte med det seneste produkt, der blev tilføjet til serien?
Calming Cleanser har været tre år undervejs, og hver en ingrediens og virkning har været vendt og drejet, inden Neada har sat det på markedet.
For som altid har Neada fyldt sine produkter med kun de bedste ingredienser. Calming Cleanser indeholder en koncentration af Hinoki, rose og Tamanu-frø, der tilsammen beroliger, ensarter, fugter og klarer huden.
Med det samme bliver din hud nemlig rolig og balanceret, selv hvis den er meget sensitiv og reaktiv. På den måde er Calming Cleanser også særdeles velegnet netop nu, hvis du som os, også mærker at huden reagerer på sæsonskiftet ved at blive ekstra sensitiv.
Fik vi nævnt, at rensen har den fineste duft af rose og at formlen er formlen er cremet, og bliver helt let, når du tilføjer vand?
Ingen Kommentarer