Der var godt nok mange af jer, der gerne ville have fingre i den nye Lanvin Marry Me à la Folie, som vi udloddede her på skønhedsbloggen og på Facebook i anledning af Valentine’s Day. Det kan jeg godt forstå. Det er en på alle måder virkelig fin parfume. Og hvordan vælger man så mellem de udsøgt ærlige kommentarer om alt lige fra barnløshed og singledom til ønsket om meget mere forkælelse i livet. For søren da, I fortjener en parfume hver og én af jer. Jeg valgte at trække lod. Det hele røg i skønhedshatten, og jer, der fik dobbeltlodder, fordi I deltog begge steder, og op af den kom Dorte, Jane, Louise, Mia og Birte, som alle har fået en direkte mail og kan glæde sig til en vaskeægte Lanvin-kreation med posten. En velduftende én af slagsen, vel at mærke. Stort tillykke til jer!
Konkurrencer
The winner(s) take it all
Forrige indlæg
Skønhedsbøger og beautyserier
Næste indlæg
Hud og hår i Århus
Ingen Kommentarer