Det er absolut ikke alle trends på Tiktok, der giver mening. Men lige denne er faktisk rigtig god at have i tankerne til de kommende solskinsdage, hvor håret ofte lider under sol, sand, salt og klorvand. Trenden, der har fået navnet (og hashtagget) The Treatment Bun er egentlig heller ikke ny.
Til gengæld er det superlet.
Børst dit hår godt igennem og fordel en god håndfuld af din yndlingshårkur (vi elsker denne) i fra rod til længder og børst håret igen. Lav en twistet knold og sæt håret op. Om nødvendigt kan du lægge flyvske hårstrå ned med lidt ekstra hårkur, så frisuren bliver helt glat og fin. På den måde får du både kur, beskyttelse og styling i ét.
Lad kuren sidde hele dagen. Det er naturligvis bedst, hvis du undlader at komme håret under vandet, når du bader, men hvis du gør, så lukker kuren dine hårstrå, så langt mindre vand trænger ind og ødelægger håret.
Vask håret om aftenen – og nyd et velplejet, smukt og glansfuldt hår, der ikke kun er beskyttet i solen, men også plejet med kur i timevis.
Og jo, du kan også sagtens gøre det, selv om du ikke skal på stranden, men ud eller ned og handle.
Ingen Kommentarer