Der kører en tv-kampagne i øjeblikket på noget neglehalløj af den absolut falske, kunstige slags, og jeg bliver nødt til at slå fast én gang for alle, at falske negle og kunstig fransk manicure altså ikke er hverken moderne eller chikt. Der findes så mange flotte neglelakker i øjeblikket, at alle kan få flotte, velplejede negle uanset længde, for mange af lakkerne klæder faktisk korte negle bedst. Mangler du inspiration til smukke negle, så se min lille video her, eller benyt dig af nedenstående tip fra neglemærket CNDs eksperter (igen fundet i gemmerne i weekenden) til tidens smukke, såkaldte nude negle. Helt nøgne er de ikke. Ifølge CND handler det om at tænke på dine negle akkurat som du tænker på din hud, med concealer, foundation og highlighter, og de anbefaler først at komme et tyndt lag CND Ridge Out, som fylder rillerne ud og dækker ujævnheder i neglen (concealeren). Derefter et tyndt lag af CND-lakken Serenity Sheer Beige, der giver en sund farve på neglene (foundation) og til sidst et lag af CND Glow, der giver neglene et blødt, lidt skinnende skær (highlight). Beskyt med en overlak. Hvis du orker arbejdet, så bliver resultatet altså virkelig flot, og neglene matcher i øvrigt efterårets røde læbestift helt perfekt.

Skønhed
The perfect nude
Previous Post
Flere ting fra gemmerne
Next Post
En geishas skønhedsritualer
No Comments
Christiane
31. august 2010 at 19:19Har tænkt på dig da jeg så den reklame 😉