Det er ikke første gang, jeg skriver om min fascination af svampe. For en del år siden efterhånden skrev jeg en artikel til Femina om skønhed og svampe, og vi har også både herinde og på Instagram fortalt om den spirende trend, som svampe udgør, i alt fra mode, til sundhed, skønhed og interiør.
De vokser frem overalt og i alle afskygninger. Vi taler i det hypede skønhedsmærke Glossiers butik i Seattle, hvor store kunstige, røde svampe vokser frem på mos som kunstinstallationer. Der er fine svampeprint på den danske designer Helmstedts kollektion og i indretningen rimer svampe lige nu meget kraftigt på lampe, når det kommer til former.
Selv har jeg fået et gevaldigt crush på en mist fra det fine, lille mærke Lesse, vi netop har sat på hylderne og som er på forkant med mange ingredienser.
Den hedder egentlig Regeneration Mist, men vi kalder den for The Mushroom Mist.
Den indeholder Tremella – Snow Mushroom – som er naturens svar på hyaluron, blot endnu bedre. Den evner nemlig at holde på 500 gange sin egen vægt i vand, hvilket på skønhedssprog betyder, at den er eminent til at holde på hudens fugt og gøre den mere bouncy.
Og så indeholder misten også Turkey Tail Mushroom som er god mod hyperpigmentering, som mange døjer med.
Hold øje med svampene i dine skønhedsprodukter. De har en eminent evne til at styrke din hudbarriere, hvilket er det store skønhedsfokus lige nu.
Ingen Kommentarer