Det er søndag, og jeg ved, at rigtig mange af jer bruger netop søndagen til at tage lidt tid ud til (skønheds)forkælelse. Ansigtsmasker, hårkure, karbade og scrubs (og lige om lidt garanteret også de fine, håndlavede jaderuller, som jeg har fået lavet i mit eget regi, og den famøse cellulite-scraber, som jeg også byder ind med lige om lidt – stay tuned, jeg mangler blot at få nogle stickers hjem, så ryger de fluks ud i æteren til jer!).
Søndage er også perfekte til at få de ofte oversete hænder og fødder i perfekt stand, og det er her, at dagens favorit kommer ind. Faktisk er det to favoritter af samme skuffe, nemlig små engangsmanicure- og pedicure-ritualer, der gør det superlet at få smukke hænder og fødder. Vask blot dine hænder (kom dem eventuelt i et håndbad med en smule olie, hvis du har god tid) og åbn derefter pakken med manicuren, ifør dig handsken og massér håndkuren godt ind i huden. Lad den sidde et kvarters tid, eller længere, hvis du har tid (du kan evt. underholde dig med denne<<, mens du gør det). Fjern handsken og massér resten af cremen ind i hænderne. Fil neglene med neglefilen og brug rosenpinden til forsigtigt at skubbe neglebåndene tilbage. Voila!
Det er ‘the lazy girl’s manicure’ – oven i købet 100% naturlige – og det virker. Pedicuren er fuldstændig samme proces, blot til fødderne. Vil du have fingre i dem, bogstaveligt talt, så er det lige her, du finder dem: manicure<< og pedicure<<.
Og interesserer du dig for den store skønhedstrend lige nu, der parrer dine skønhedsprodukter og din kost, så læs med i næste uge, hvor jeg tager fat i dét emne. Vi taler gluten, vegansk skønhed, quinoa-produkter, sukker-ældning og meget mere. Sågar er halal kommet på skønhedsprogrammet. Don’t miss.
2 Kommentarer
Eva B
24. oktober 2016 kl. 10:08Næææh, har du hand masks, Charlotte! Havde skrevet det på til min liste til min ynglings Koreashop, men kvaliteten så ikke fed ud.
Hvornår kommer guastenen i webshoppen?
Charlotte Torpegaard
24. oktober 2016 kl. 14:15Det har jeg da, Eva, og nogle virkelig fine af slagsen. Lige nu er de helt udsolgt efter jeg skrev ud, men jeg skulle gerne få dem igen a.s.a.p. Og gua sha’en er lige på trapperne – jeg afventer blot nogle små brochurer til dem, og så kommer de op;)