Eyelineren er en af sommerens allerstørste makeuptrends og følger du med på de sociale medier, har du ganske sikkert stødt på den rigtig mange steder.
Om det er det helt enkle look, hvor du blot fremhæver din vippelinje med en linerstreg (det bedste trick til at få vipperne optisk til at se mere fyldige og tætte ud) eller det mere dramatiske à la Taylor Swift på forsiden af Vogue med et nærmest smokey eyelinerlook (virkelig pænt, hvis du spørger mig med masser af sort eyeliner og lyse rosa læber).
Sidstnævnte er skabt af ingen ringere end Gucci Westman, der afprøvede den nye eyeliner, som vi netop har lanceret i dag (endelig!) på Taylor Swift-forsiden og kombinerede med Lip Suede Les Nudes på læberne. Måske er det lidt mere eyeliner end du lige har lyst til at have på, men toner du det en smule ned eller vælger den brune eyepencil i stedet for den sorte, er looket stadig virkelig smukt.
Og virkelig let at lave.
Ingen Kommentarer