I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

The Bob

1920’erne er tilbage. I al fald hvis du spørger førende modehuse, der har genfundet det elegante, raffinerede look, og det gælder ikke kun tøjet. Smukke sangstjerner som Pernille Rosendahl, Sharin Foo og unge Freja Loeb har alle taget den skarpe 1920’er-page til sig. Nogle hævder, at inspiration kommer helt tilbage fra Cleopatra, men skal vi blive ved tyverne, så var det stumfilmsstjernen Louise Brooks, som jeg også har skrevet om tidligere her på skønhedsbloggen, der inspirerede til den populære frisure (der i øvrigt passer bedst, hvis du har et lidt hjerteformet ansigt). Den moderne version af frisuren er ført frem af ingen ringere end amerikansk Vogues Anna Wintour (ja, det er the devil who wears Prada). Hun får i øvrigt besøg hjemme hver morgen af sin faste frisør, der sikrer, at ikke et hår er krummet på chefredaktørens hoved. Det er efter, at hun har været i hænderne på sin tennistræner, og før chaufføren kører hende til Vogue. Jeg vender i øvrigt tilbage til Sharin – og Lene Nystrøm – snarest, når vi får alle deres backstagetips fra finalen på Voice.

Foto: Diverse

2 Kommentarer

  • Svar
    En håraften mere « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
    4. marts 2012 kl. 21:02

    […] og Louise Brooks (1920′erne er også tilbage i hårmoden – læs mere her) til masser af brugbare gør-det-selv-tips. Flere deltagere lagde også hår til og […]

  • Svar
    1920′erne er tilbage « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
    30. juni 2012 kl. 15:21

    […] I sidste indlæg skrev jeg om lanceringen af en Diesel-parfume, der havde stærke aner til 1920′erne med alt, hvad dertil hørte af boudoir og gøgl. Jeg skrev også, at 1920′erne nu er stærkt tilbage i modebilledet, og vil du tage et par af tyvernes trends til dig, så læs med her. Det var nemlig et ganske særligt årti, for i 1920′erne blev makeup for alvor moderne. Det blev anset for chikt at bruge den nye twistup-læbestift, som vor tids læbestift blev kaldt, da den kom frem som modsætning til læberødt, der tidligere var det, man brugte på læberne. Det var også i de glade tyvere, at ritualet blev skabt med at pudre næsen og farve læberne i fuld offentlighed. Det havde betydning for etuierne, der blev udformet som fine, næsten smykkelignende genstande. Filmskuespilleren Clara Bow blev kaldt for verdens første it-girl, og hendes stil – tillige med Claudette Colberts og Louise Brooks’ – blev fremført som det ultimative ideal. Det skinnende hår, de såkaldte smoky eyes og de røde læber med fin amorbue er mindst lige så moderne i dag. Få flere 1920′er-hårtrends lige her.  […]

Efterlad en kommentar