I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Kunsten at trække vejret

Dårlig vejrtrækning synes at være en folkesygdom, og de fleste af os enten glemmer at trække vejret indimellem eller trækker det alt for hurtigt og kun til brystet. Jeg blev sat til at trække vejret – langsomt, dybt og helt ned i maven – sammen med Dominique, der hævder, at laver jeg disse Pranayama-åndedrætsøvelser blot 5 minutter hver morgen, så vil det ændre min sundhed, mit velvære og synes på min hud (og så kan Madonna godt gå hjem med sin Oxygen Lift-behandling). Dominique har sammensat nogle særlige øvelser, som du helt exceptionelt kan lære på hans Breathing Workshop på næste lørdag i København (du kan læse mere her). Vil du gerne have lidt ekstra ilt til hjernen i en hektisk dagligdag, så anbefaler Dominique, at du sætter din telefon eller computer til at give lyd fra sig hver anden time, hvor du bruger to minutter på følgende lille øvelse med stor virkning: Sid på en god stol og lad armene mødes bag ryglænet. Skyd brystet frem, læg hovedet tilbage og træk vejret langsomt helt ned i maven. Fortsæt til du når til ti.   

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar