Jeg har fået et par spørgsmål på Instagram (følg med her) om elixirerne. Især er der flere, der gerne vil høre, hvad Morning Elixir er god for. Uh, don’t get me started. Som faste læsere vil vide, tager jeg ikke så nøje på, hvad der står på æskerne. Det gælder natcremer (som jeg frejdigt bruger om dagen – denne er eminent til tør hud, ikke mindst om vinteren og som ansigtsmaske), det gælder facemists (som jeg gerne sprayer i håret og sparer en hårvask – denne er en favorit til det formål) og det gælder eliksirer.
Morning Elixir er nemlig ikke kun perfekt til at fylde kroppen med vigtige vitaminer og mineraler om morgenen, men kan med fordel bruges hele dagen til at fylde depoterne med alle de essentielle næringsstoffer, du måtte være i underskud af. Jeg oplever nogle gange, at jeg bruger en masse energi på at sørge for at min søn får al den frugt og alle de grøntsager, han har brug for i løbet af en dag, og nogle gange opdager jeg, at jeg rent faktisk ikke har fået nok selv. Her er en teskefuld god til lige at tanke op hurtigt og effektivt.
En skefuld om aftenen kan også hjælpe på søvn, fx i en lille skål grød, inden du skal sove.
Og så er Morning Elixir god under graviditet, fordi den booster jernoptag og folinsyre, mens fibrene afhjælper fordøjelsen som ofte påvirkes under graviditet.
Flere har spurgt, hvordan man bedst bruger den. Det er let. Du kommer blot en teskefuld af Morning Elixir-pulveret i et glas juice, vand, smoothie eller i yoghurt eller grød.
En god ‘pick me up’ hvis du har tendens til lidt for mange søde sager, er at blende 1/2 kop hampefrø, 3 kopper vand/kokosvand, en knivspids pink himalaya-salt og 1 tsk vanillepulver med 1 spsk Morning Elixir, 1 tsk grøn te pulver, et stykke frisk ingefær, et drys kanel og lidt acaciehonning (eller hvad du foretrækker at søde med).
Customize gerne med kanel, muskatnød, dadler, kakaopulver, ingefær eller hvad du kan lide, så du får præcis den smag, der passer dig.
Note: Morning Elixir er desværre ikke tilgængelig længere. Læs her hvorfor<<
Ingen Kommentarer