Det er jo lørdag, og hvis du skal ud at danse, så er du ikke den eneste. Der er masser af koblinger mellem mode, skønhed og musik i øjeblikket. Burberry-designer Christopher Bailey finder ofte inspiration til Burberrys nye parfumer fra sine yndlingsalbums, Dior har egen inhouse-dj – den smukke Harley Viera-Newton (som også er ansigt for blandt andre Sebastian hårprodukter) og Odo7 er aroma-dj i de hotteste natklubber i Paris. Og så er der Givenchy, min arbejdsplads for en del år siden, der til lanceringen af den nye version af parfumen Very Irrésistible, har fået parfumens ansigt Liv Tyler til at indspille en fortolkning af INXS-hittet I Need You Tonight. Parfumen hedder nemlig Electric Rose og kampagnen med Liv Tyler er Givenchy-designer Riccardo Tiscis bro mellem parfume og den musik, som han altid lader sig inspirere af i sine kollektioner. Liv Tyler er, som mange vil vide, ikke blot en dygtig skuespiller og en smuk model, hun er også datter af Aerosmiths Steven Tyler, så mon ikke hun har musikken i blodet. Du kan tjekke det ud her nedenfor. Og husk at klikke ind igen. Jeg har lovet at afsløre nogle af skønhedshemmelighederne bag Sharin Foos og Lene Nystrøms looks fra finalen på Voice i aften.
Læs også Dans en duft
Produktion: Givenchy
Ingen Kommentarer