Det er ingen hemmelighed, at vi elsker alt ved Lesse. Fewer, but better, er Neadas motto, og hun gør en dyd ud af at rydde ud i alle vores forestillinger om, at hudpleje skal være avanceret, omfattende eller kræve et hav af produkter. Tværtimod.
Serien er enkel, kompromisløs, med et powerhouse af ingredienser, og især målrettet kvinder i 30erne og start 40erne, som har travlt og gerne vil have effektive, enkle og ikke mindst rene produkter, som virker. Men Lesse er også perfekt til alle os andre, der forlængst har rundet de både 30 og 40, og stadig gerne vil have en enkel, effektiv rutine med udelukkende de bedste ingredienser.
Mange af ingredienserne er gammelkendte remedier fra Australien, hvor Neada oprindeligt stammer fra, men der er også gotu kola, flame tree, aktivt kul og mushrooms, som alle taler om lige nu (må jeg i den forbindelse varmt anbefale, at du tjekker ansigtsmisten ud, der har fået kælenavnet Mushroom Mist?).
Revitalising Mist er helt klart en af mine egne Lesse-favoritter med fast plads i min taske hvor end jeg går. En anden favorit er Bioactive Mask, der er et sommermust, når solcreme, sved og salt skal renses ud af huden. Stil den i køleskabet og din hud bliver lykkelig.
Læbebalmen er verdens bedste (alle i teamet har den!) og den nye ansigtscreme er uovertruffen. Øjencremen er eminent til sarte øjne eller hvis du vågner med trætte øjne hver morgen, og den nye Calming Cleanser er til alle, der får rød eller irritereret hud af rens (eller hvis du blot vil rense med det mildeste overhovedet).
Og så har jeg ikke engang nævnt solcremen, som er blevet virkelig populær blandt alle, der gerne vil have en naturligt beskyttende solcreme, der ikke giver det dér hvide skær i huden uanset hudtone.
Det er netop solcremen, det handler om i dag. For det er lykkedes os at lokke et lille antal travelsizes af den fine Every Tone SPF 30 ud af Lesse, og dem forærer vi fluks videre til jer i dag, når I shopper jeres Lesse-favoritter for over 1.000 kr.
Den fine travelsize, der er perfekt i tasken eller til rejser, bliver automatisk og synligt lagt i din kurv, når du køber Lesse for over 1.000 kr. Det gør den, så længe lager haves (vi har kun meget få tilbage, så slå til nu, hvis den skal være din).
Ingen Kommentarer