Contouring is out, strobing is in! Der er kommet et nyt hashtag på Instagram – #strobing. Kort fortalt handler det om at highlighte huden – altså lyse op på udvalgte steder med en såkaldt highligher – så du ser ud som om du er født med den smukkeste glød. I lyset af en relativt kølig og solfattig sommer (se det fra den gode side, du får ingen solrynker) kommer denne strobing-tendens på et godt tidspunkt, for den får netop dit ansigt til at se ud som om solen rammer det. Derfor skal du også highlighte huden de steder, hvor solen naturligt ville ramme dit ansigt – næseryggen, kindbenet, midt på panden, i amorbuen, langs brynene og midt på rosenkinderne. Dup blot en smule highlighter på og blend det ud, så det ser naturligt ud. Blandt mine highlighterfavoritter finder du YSL Touche Éclat, L’Oréal Paris Lumi Magique, Benefits High Beam og ikke mindst MAC Strobe Cream, som rent faktisk kom på markedet flere år inden denne trend blev udbredt på Instagram. Ja, endda flere år inden der overhovedet var noget, der hed Instagram.
Ilovebeauty tips
#9 Strober du?
Forrige indlæg
#8 Smuk på gulerodsjuice og lavendelsæbe
Næste indlæg
#10 Og så er der skønhedskrise!
12 Kommentarer
HeLene
17. juli 2015 kl. 11:21Ja, det gør jeg faktisk! Og med en meget billig produkt, en lille tube med highlighter fra elf.
Et tyndt lag cc creme og så denne highlighter, en tur med øjenvippe bukkeren, lidt solpuder, det er min no make up sommerlook.
Uden pudder og makeup/foundation er det også nemmere at bedre på SPF i løbet af dagen!
Jeg har mac strobe creme på min (meget lange) ønskeseddel dog… Tror den er den bedste men elf virker okay og koster 19.95…
Karen
18. juli 2015 kl. 21:08Hej Charlotte
Har du et link til en tegning eller youtube video der viser det du mener?
God sommer. Selv om det er en lidt bleg en af slagsen
Mvh
Karen
Tanja Olesen
18. juli 2015 kl. 21:32Hej Charlotte. Et lille spørgsmål til dig:) har lige været i Paris og købte dejlige produkter fra caudalie med hjem men har selvfølgelig fortrudt at jeg ikke købte en natcreme. Må indrømme at jeg altid har brugt samme creme morgen og aften men nu er jeg fyldt 38 og kan altså godt se at huden forandrer sig lidt nu så tænker tiden er til det nu. Cremen jeg købte som dagcreme fra caudalie er anti age med en fin glød og sol faktor så den vil jeg ikke bruge som nat creme også. Jeg har mandel cremen fra weleda men der er jo ikke noget anti age i… Men den ville jeg bruge om natten. Hvad tænker du og kan du evt anbefale en til natten som ikke er i den dyre ende. Helst uden for meget duft. Har jo købt mig fattig i lækre make up produkter og diverse i skønne Paris. På forhånd tak. Kh. Fra Tanja Olesen
Charlotte Torpegaard
19. juli 2015 kl. 09:18Hej HeLene,
Det lyder som en perfekt – og let – sommermakeup. Og dit tip om elf er hermed givet videre.
Det lyder spændende med den laange skønhedsønskeseddel – hvad står der mere på den …?;)
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
19. juli 2015 kl. 09:23Kære Karen,
Jeg kan da i al fald starte med at lægge billedet op til indlægget, så du har en chance for at se, hvad det handler om. Undskyld, det var en (sommerferie)smutter – det ligger der nu. Derudover finder du et hav af tutorials på Youtube med ‘strobing’, blandt andet denne, som er ret populær og guidende (hvis du kan se bort fra den lidt karikerede makeup og ja, det lidt særlige Youtube-skønhedssprog;): https://www.youtube.com/watch?v=l6py7tnGI3E
Som du kan se i videoen, er strobing ret beset blot at highlighte lidt mere end du plejer. Men alt med måde, træk du blot lidt fra Youtube, og så får du et smukt resultat.
Mange hilsner, Charlotte
Anette Waaben
19. juli 2015 kl. 11:30Jeg er vild med det produkt modellen har på læberne. Ved du tilfældigvis hvad det er, Charlotte?
Liselotte Sandgren
19. juli 2015 kl. 13:44Hvor kan Elf købes i DK?
Charlotte Torpegaard
19. juli 2015 kl. 21:59Hej Anette,
Jeg ved, at det er et backstage-foto, hvor MAC har lagt makeuppen. Og det ligner meget den lipgloss, der hedder Cremesheen Glass i farven Fashion Scoop. Prøv at tjekke den, hvis du er i nærheden af Magasin K eller MACs egen butik på Købmagergade i KBH – alternativt kan du finde den på MACs egen webshop eller Magasin.dk.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
19. juli 2015 kl. 22:00Hej Liselotte,
Det fås udelukkende online på elfmakeup.dk.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
19. juli 2015 kl. 22:15Hej Tanja,
Det lyder som en virkelig dejlig Paris-tur;) Og hvilke fund!
Det er en rigtig god idé med en særskilt natcreme (især når din dagcreme er med solfaktor). I perioder bruger jeg Dr. Hauschkas ampuller – Rhythmic Night Conditioner – der koster små 200 kr. og bruges som en kur i perioder. De anbefaler at man bruger to ampuller pr. nat, men jeg bruger altid kun én. Du skal bruge den i 28 dage. Den er helt uden dikkedarer og ingen parfume.
Du kan også blive i det franske hjørne og tjekke natcremerne fra La Roche-Posay (de har til forskellige hudtyper, så bed om én, der passer til din). De er også helt uden parfume og relativt prisvenlige. Alternativt har Weleda en natcreme i Wild Rose-serien eller i Iris-serien, som har en antiage-effekt.
Bed evt. om prøver, og se, om der ikke kunne være en af dem, der er noget for dig.
De bedste hilsner, Charlotte
HeLene
2. august 2015 kl. 19:32Kære Charlotte, må jeg godt rette på det med elf? Jeg har købt produkter fra dem både i Bilka og på Føtex (i de større butikker) og de har også en hel stilling med dem i mange (større) apoteker/håndkøbsudsalg. Så man behøver ikke gå på nettet. De har dog ikke testere, men man kan kikke på produkterne på en anden måde en online. Føtex og Bilka har tit bare en lille hylde med et udvalg, fx Bilka i Fields, KBH, samt Føtex Frederiksberg har en del produkter. De er gode at teste looks med før man køber noget dyrere synes jeg.
Charlotte Torpegaard
3. august 2015 kl. 10:01Kære HeLene,
Ja for søren, du må rette! På mine presseinfo står der altid kun en henvisning til deres webshop, så dejligt at få udvidet horisonten. Din info er fluks og hermed givet videre.
Mange hilsner, Charlotte